![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0306.jpg)
304
DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
har staaet uden Forbindelse med noget Universitet, f. Eks. The
Massachusetts Institute of Technologi, findes en ret omfattende
Doktorinstitution.------
Ved Siden af den nævnte ydre Grund, skal dernæst nævnes en
ikke mindre vigtig Grund indad til, nemlig
det videnskabelige
Fremskridt, som Indførelsen af en dansk tekn isk Dok to rg rad v il
betegne.
For det første gem
nem de Arbejder, hvis Frem*
komst den direkte vil foran?
ledige, men dernæst ogsaa ved
den almindelige pædagogiske
Betydning, som man maa til?
lægge den. Den vil uvilkaar?
lig virke hen til, at de unge
Studerende ved Højskolen
stiller sig væsentlig højere
Maal end det, som kan beteg?
nes ved en vel overstaaet Eks?
amen, idet den vil bidrage til
at vække Sansen for selvstæn?
dig videnskabelig Virksom?
hed. Men en Doktordispu?
tats ved Den polytekniske
Læreanstalt vil have en pæda?
gogisk Betydning i endnu vi?
dere Forstand; den vil være
en festlig Lejlighed, hvor Vi?
denskabsmænd og Ingeniører
samles i fælles Interesse for
et fagligt Emne, og hvilken Virkning dette kan have til gensidig
Vækkelse af Interesse for og Lyst til selvstændigt Arbejde i den
tekniske Videnskabs Tjeneste, vil ingen, der i Forvejen kender den
tilsvarende Betydning af Universitetets Doktorgrad, kunne be?
tvivle.
Forslaget blev derpaa vedtaget og 19. Juni 1916 blev der ud?
stedt en kgl. Anordning om Indførelsen af Doktorgraden.
Den første Doktordisputats fandt Sted 10. April 1918, hvor
Docent, mag. scient. Julius Hartmann forsvarede en Afhandling:
Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere.14
14 A arb o g fo r K ø ben h av n s U n iv e rsite t m. m. 1915—20. V . K bhvn. 1923. S. 402.
Professor H . Le C h atelier.