143 / 234
140
bytte det kommunevalgte Landsting med et Landsting, valgt af de
ældre Folketingsvælgere. Forslaget kom hurtigt til anden og tredie
Behandling i Folketinget. Ved anden Behandling var det ret natur
ligt Ordføreren (Slebsager), der førte Ordet, men selvfølgelig talte
ogsaa de andre Partiers Ordførere. Ved tredie Behandling talte for
uden Odførerne ogsaa adskillige andre Medlemmer. Højre var —
jeg havde nær sagt — som sædvanlig uenige og havde foruden
Hammerich adskillige, der tog Ordet for at klargøre deres Stilling
til Forslaget.
Grundlovsforslaget gik derefter til Behandling i Landstinget, der
dog ikke forhastede sig med Behandlingen. Første Behandling fandt
Sted i Landstinget den 8. og 9. Januar 1913, altsaa straks efter
juleferien. Landstingsmand Piper var Ordfører for Højre. At han
gik imod Lovforslaget, var en Selvfølge. Højre havde dengang et
Blad i København, der hed »Vort Land«. Deri var der kort før
Jul offentliggjort et helt nyt Grundlovsforslag. Det er betegnende,
at Piper i sin Tale i Landstinget ganske vist nævner det i Bladet
fremsatte Forslag, men dog ikke gaar særlig ind for dette. Han har
aabenbart ikke været helt tilfreds med det. Ogsaa Grev Friis,
Friisenborg, talte, men mest bemærkelsesværdig var dog den 87-
aarige Estrups Tale. Man kan vel ikke sige, at det var en kraftig
Tale, for han havde ikke Kræfter til at tale ret højt, men han førte
et efter mit Skøn udmærket Forsvar for Landstinget af 1866. Han
havde jo selv været med til at lave dette Forslag, og det er beteg
nende for hans Syn paa Forfatningsforandringen i 1866, at han nu
i sin Tale slog fast, at al den Tale, som man igennem mange Aar
havde ført om det privilegerede Landsting, efter hans Mening ikke
havde noget paa sig. Det var ikke noget Privilegium, der blev givet
de højstbeskattede i 1866, men en Forpligtelse til at være med til
at vælge Mænd, som man kunde vente vilde se besindigt paa
Sagerne. Der var jo tilmed fastsat Bøder for dem, der ikke mødte
personligt og afgav deres Stemmer, saafremt de ikke havde lovlig
Undskyldning herfor. Edvard Brandes, der sad i Landstinget som
Repræsentant for de Radikale, talte selvfølgelig ogsaa, vittigt og
causerende, som han kunde det, og førte et Forsvar for det kom
munevalgte Landsting, men det bedste Forsvar for dette blev i
Virkeligheden ført af Socialdemokraten Harald Jensen. Han gjorde
opmærksom paa, at han, skønt han egentlig holdt paa Etkammer
systemet, udmærket kunde slutte sig til Regeringens Forslag om at