146 / 234
143
forelagde det i December 1912 i Folketinget vedtagne og til Lands
tinget oversendte Forslag til Forandringer i Grundloven. Samme Dag
offentliggjorte I. C. Christensen i sit Blad »Tiden« sit Forslag om
Forandringer i Grundloven, hvorefter de Folketingsvælgere, der var
fyldt 35 Aar, skulde vælge Valgmændene til Landstinget. Det var
dermed givet, at det kommunevalgte Landsting ikke kunde gennem
føres. Det var slaaet ihjel for stedse, naar selveste I. C. Christen
sen gik ind for Forslaget om, at Landstinget skulde vælges af de
ældre Vælgere. At tidligere Finansminister Neergaard var imod
dette med at lade de ældre Vælgere danne Grundlaget for Lands
tinget, siger sig selv. Mere glad overrasket blev jeg ved Dagen
efter, at I. C. Christensens Forslag i »Tiden« var offentliggjort, at
tale med forhenværende Landbrugsminister Anders Nielsen. Aldrig
har jeg set ham saa oprørt for ikke at sige vred over I. C. Christen
sens Stilling til en Sag. »Nu har han ødelagt det hele for os med
Hensyn til Gennemførelsen af et godt Landsting,« sagde han til mig.
Saa klart saa Anders Nielsen paa det af os udarbejdede Forslag, og
saa overbevist var han om det rigtige heri, saa han slet ikke
kunde tænke sig, at vi virkelig skulde blive nødt til at forlade For
slaget om det kommunevalgte Landsting.
Der er for mig heller ikke nogen Tvivl om, at hvis Neergaard
havde naaet at faa sine Erindringer ført til Ende, vilde man sikkert
deri have fundet Vidnesbyrd om, hvordan det for ham havde været
hans Livs største Glæde gennem sit Arbejde at være med til at
føre Folkestyret frem til Sejr i vor Forfatning, at være med til Af
skaffelsen af den privilegerede Valgret til Landstinget, og Sorg
over, at hans Kongstanke: at Landstinget skulde vælges af de kom
munale Raad, blev opgivet. Neergaard havde ved sin store Indsigt
i og Interesse for de sociale Spørgsmaal og for vor økonomiske
Politik et klart Blik for, hvilken Fordel det havde været, om de
kommunale Raad havde faaet sin særlige Repræsentation paa Rigs
dagen sikret gennem vor Forfatning.
Det er fremdeles min Overbevisning, at det vilde have været en
stor politisk Vinding, ikke just for Venstre, men for den politiske
Stede ved Mødet, hvor Sagen var til »eneste« Behandling, og gjorde der
ved Tinget u-beslutningsdygtigt. Derefter sluttede Rigsdagen den 15. Juni,
°8 inden Mødets Slutning i Landstinget oplæste Konseilspræsident Zahle
det kongelige aabne Brev om Landstingets Opløsning fra den 9. Juli