147 / 234
144
Udvikling i vort Land i Almindelighed, hvis vi havde faaet et Lands
ting, valgt af de kommunale Vælgere. Allerede da var Lovgivnings
arbejdet mere og mere gaaet over til at blive Love, der i stedse
større Grad berørte Kommunerne, saavel økonomisk — skattemæs
sigt — som forvaltningsmæssigt. Det var jo navnlig den sociale Lov
givning, der i saa høj Grad lagde Beslag paa Kommunalraadenes
Virksomhed. Og det er min Erfaring, at dette at lægge Ansvaret
saavel for Lovenes Forvaltning som Udskrivningen af Kommune
skatter over paa Kommunalraadene er en god Ting. Hvis vi havde
faaet det kommunevalgte Landsting, er der ingen Tvivl om, at Lov
forslag, der kom fra Folketinget eller blev forelagt i Landstinget
direkte af Ministeriet, altid, saa snart de vedrørte, det være sig
Sociallovgivning eller Skolelovgivning, vilde blive betragtet ud fra
det Synspunkt: Hvordan vil nu dette Forslag virke i Praksis, og
hvilke Udgifter vil det medføre for Kommunerne. Ogsaa den Ten
dens, der har været i den senere Tid til at flytte Administrationen
af Lovene fra Kommunerne til Staten — Centralisation — vilde
sikkert have mødt Modstand i et kommunevalgt Landsting. Men
noget Haab om, at man skulde vende tilbage til det af Klaus Bernt-
sen forelagte Forslag om et kommunevalgt Landsting, er der sik
kert ikke.
Der er formentlig ikke nogen Grund til at gaa nærmere i De
tailler med Hensyn til, hvordan det Forslag, der blev Grundloven
af 5. Juni 1915, kom til Verden. Det skjuler sig for de uindviede
i det Mørke, der altid omhyller hemmelige Forhandlinger, som man
ikke selv har deltaget i. At det var Brandes, der var Hovedmanden
i Forhandlingerne med Grev Friis om en ny Grundlovsændring, er
vist nok hævet over enhver Tvivl. Han var i høj Grad Realpolitiker,
og tog det ikke saa nøje med, hvad han tidligere var gaaet ind for;
det er i saa Henseende betegnende, at han, dengang Salget af de
vestindiske Øer rygtevis kom frem i Bladene, pure benægtede, at
der var ført Forhandlinger herom, skønt han allerede stod midt i
Forhandlingerne om Salget. Da det senere ved Forhandlingerne om
Salget ved et hemmeligt Møde i Folketinget blev bebrejdet ham,
at han saa kategorisk havde nægtet, at saadanne Forhandlinger blev
ført, svarede han: »Det var jeg da nødt til!« Mere forbavset var
jeg over, at Rode som Indenrigsminister i Ministeriet Zahle kunde
gaa med til at lade de ældre Vælgere vælge Valgmændene til Lands
tinget. Naar man læser hans Udtalelser ved Grundlovsforslagets Be