144 / 234
141
lade Kommunerne vælge Landstingets Medlemmer. Ha# gjorde op
mærksom paa, at al den Tale om, at Kommunalbestyrelserne derved
vilde blive politiske, intet havde paa sig. I Byerne var de politiske
Partier forlængst — og navnlig i Højres Tid — bleven eneraadende
ved Valg af Kommunalbestyrelsesmedlemmer, men ogsaa paa Lan
det var man godt paa Vej til at vælge Sogneraadsmedlemmer efter
politiske Linier. Han havde gjort sig den Ulejlighed at undersøge,
hvordan samtlige Byraadsmedlemmer og Sogneraadsmedlemmer for
delte sig efter Erhverv, og paaviste herigennem, at i Virkeligheden
havde Arbejderne for faa Repræsentanter i Kommunalbestyrelserne.
Han gik ud fra, at et kommunevalgt Landsting ogsaa vilde give for
lidt Repræsentation for Arbejderne. Det vilde efter hans Mening
blive et ret konservativt Landsting, men han ansaa det for nyttigt,
naar man vilde have to Ting, da at give Kommunerne Valgretten
til Landstinget.
Der blev i Landstinget nedsat et 15 Mands Udvalg til videre Be
handling af Lovforslaget. Dette delte sig i et Flertal, bestaaende af
8 Repræsentanter for Højre og de Frikonservative. Mindretallet be
stod altsaa af syv Medlemmer, nemlig: Broberg, Dalsgaard, N. Han-
sen> J. Pedersen og Enevold Sørensen (5), der repræsenterede
Venstre og moderate Venstre, og Brandes som Repræsentant for
de Radikale samt Harald Jensen som Repræsentant for Social
demokraterne. Udvalget afgav Betænkning den 29. Marts 1913.
Mindretallet indstillede Lovforslaget uforandret til Vedtagelse, Fler
tallet var — mærkværdigvis — blevet enig om et helt nyt Æn
dringsforslag til Grundloven. Efter dette skulde Landstinget vælges
af Folketingsvælgere, der var fyldt 40 Aar. Men efter dette Forslag
skulde Vælgerne ved Valg af Valgmænd deles i to Klasser ligesom
ved Valgene efter Grundloven af 1866 omend efter noget andre
Regler. Anden Behandling i Landstinget blev foretaget den tredie
April 1913, men i det Møde, hvor Sagen var sat til Behandling,
blev der af Højre stillet Forslag om at nedsætte en Kommission til
O/ervejelse af hele Spørgsmaalet om en Grundlovsændring. Da dette
Forslag blev vedtaget i Landstinget, var Lovforslaget dermed bort
faldet og fremsattes selvfølgelig ikke paany, saameget mindre som
der skulde afholdes nyt Valg til Folketinget den 20. Maj samme Aar.
Uenigheden indenfor Venstre om Grundlaget for Valg af Lands
tingsmedlemmer medførte, at Venstre tabte ved disse Valg. De
Venstremænd, der havde nogen Sympati for, at de ældre Vælgere