Previous Page  153 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 234 Next Page
Page Background

150

holdt i nævnte Pastorat den 6. Januar 1804. Dette Protokollat, som

jeg forøvrigt havde den Tilfredsstillelse som Sogneraadsformand at

kunne oplæse i et Sogneraadsmøde hundrede Aar efter, at det var

nedskrevet, udviser bl. a., at der havde meldt sig 16 til, som det

hedder, »Almisse at nyde«. Der er gjort nøjagtig Rede for Aar-

sagen til de paagældende Almissemedlemmers Trang. Det hedder

for Eksempel om en af dem: Lider af Stensmerter, kan hverken

vende sig eller røre sig, med Tilføjelsen: »har fattige Frænder«.

Fem af de Tilmeldte kunde ikke komme i Betragtning, og for deres

Vedkommende oplyses Aarsagen at være, at de har »formaaende

Frænder«. En Sammenligning mellem det, der den Gang blev

benyttet som Hjælp til de Trængende — det var i alt væsentlig

Korn, der tildeltes dem, og kun meget lidt i Penge — med hvad

der nu i Sønderup-Suldrup Kommune anvendes som Understøttelse

til Fattighjælp og Alderdomsunderstøttelse, giver et godt Billede af,

hvordan Udgifterne er steget i Løbet af de godt hundrede Aar,

der er hengaaet, siden det Offentlige paatog sig Hjælpen til de

Trængende.

Det var dog ikke særlig Udgifternes Stigning, saavel for Kom­

munerne som Staten, der var det afgørende for Sympatien for Ind­

førelse af Folkeforsikringen, men meget mere den Betydning, det

vilde have for de paagældende Trængende, at de, efter Folkeforsik­

ringens Indførelse, fik en Ret til at faa en ganske vist mindre Under­

støttelse eller rettere Pension, naar de opnaaede en vis Alder, eller,

forinden denne Alders Opnaaelse, mistede saa meget af deres Ar­

bejdsevne, saa de efter de nye Regler kunde anses for Arbejds-

invalider. Det er ikke helt ved Siden af, naar Chefen for den tyske

Socialforsikring, Præsidenten for Reichsversicherungsamt, Dr. P.

Kaufmann i en Artikel, skrevet i Begyndelsen af Verdenskrigen

1914 i Anledning af 25-Aarsdagen for Indførelsen af den tyske Rigs­

forsikring, bl. a. skriver: »I den vældige Kamp mellem Nationerne

skal det Folk vise sig at eje den største indre Styrke, som, mægtig

gennemtrængt af Følelsen af social Pligt, kan udvise det største

Fremskridt i Kampen mod Sygdom og menneskelig Elendighed.«

Præsident Kaufmann fortsætter: »Det har jeg ogsaa ofte fremført i

Udlandet, mange har let ad den tyske Idealist, men Historien

besegier i disse Dage med et mægtigt Ja og Amen disse Udtalelser.«

Dengang Thomas Larsen i 1909 blev Trafikminister og nedlagde

sit Hverv som Formand for Kommissionen, blev jeg af Regeringen