153 / 234
150
holdt i nævnte Pastorat den 6. Januar 1804. Dette Protokollat, som
jeg forøvrigt havde den Tilfredsstillelse som Sogneraadsformand at
kunne oplæse i et Sogneraadsmøde hundrede Aar efter, at det var
nedskrevet, udviser bl. a., at der havde meldt sig 16 til, som det
hedder, »Almisse at nyde«. Der er gjort nøjagtig Rede for Aar-
sagen til de paagældende Almissemedlemmers Trang. Det hedder
for Eksempel om en af dem: Lider af Stensmerter, kan hverken
vende sig eller røre sig, med Tilføjelsen: »har fattige Frænder«.
Fem af de Tilmeldte kunde ikke komme i Betragtning, og for deres
Vedkommende oplyses Aarsagen at være, at de har »formaaende
Frænder«. En Sammenligning mellem det, der den Gang blev
benyttet som Hjælp til de Trængende — det var i alt væsentlig
Korn, der tildeltes dem, og kun meget lidt i Penge — med hvad
der nu i Sønderup-Suldrup Kommune anvendes som Understøttelse
til Fattighjælp og Alderdomsunderstøttelse, giver et godt Billede af,
hvordan Udgifterne er steget i Løbet af de godt hundrede Aar,
der er hengaaet, siden det Offentlige paatog sig Hjælpen til de
Trængende.
Det var dog ikke særlig Udgifternes Stigning, saavel for Kom
munerne som Staten, der var det afgørende for Sympatien for Ind
førelse af Folkeforsikringen, men meget mere den Betydning, det
vilde have for de paagældende Trængende, at de, efter Folkeforsik
ringens Indførelse, fik en Ret til at faa en ganske vist mindre Under
støttelse eller rettere Pension, naar de opnaaede en vis Alder, eller,
forinden denne Alders Opnaaelse, mistede saa meget af deres Ar
bejdsevne, saa de efter de nye Regler kunde anses for Arbejds-
invalider. Det er ikke helt ved Siden af, naar Chefen for den tyske
Socialforsikring, Præsidenten for Reichsversicherungsamt, Dr. P.
Kaufmann i en Artikel, skrevet i Begyndelsen af Verdenskrigen
1914 i Anledning af 25-Aarsdagen for Indførelsen af den tyske Rigs
forsikring, bl. a. skriver: »I den vældige Kamp mellem Nationerne
skal det Folk vise sig at eje den største indre Styrke, som, mægtig
gennemtrængt af Følelsen af social Pligt, kan udvise det største
Fremskridt i Kampen mod Sygdom og menneskelig Elendighed.«
Præsident Kaufmann fortsætter: »Det har jeg ogsaa ofte fremført i
Udlandet, mange har let ad den tyske Idealist, men Historien
besegier i disse Dage med et mægtigt Ja og Amen disse Udtalelser.«
Dengang Thomas Larsen i 1909 blev Trafikminister og nedlagde
sit Hverv som Formand for Kommissionen, blev jeg af Regeringen