157 / 234
154
Vanskeligheder. Man mente indenfor Flertallet, at naar man regnede
med
3%
pCt. aarlig Rente, var man paa den sikre Side, noget man
saa meget tryggere kunde gaa ud fra, som man naturligvis regnede
med, at den opsparede Kapital ikke skulde anbringes i Værdipapirer
alene, men i høj Grad laanes ud til almennyttige Foretagender, ikke
mindst til sundhedsfremmende Foranstaltninger og delvis til Op
førelse af billige Lejligheder til Arbejdere. Dette var, som det
fremgik af de gennem Udenrigsministeriet modtagne Oplysninger,
med stort Held anvendt i Tyskland. Nu er man vel tilbøjelig til at
sige, at en Rigsforsikringsfond paa knapt 100 Millioner Kroner ikke
vilde betyde ret meget sammenlignet med de Beløb, man nu om
Dage anvender i lignende Øjemed. Men selv Skeptikere vil vist
indrømme, at det havde været en Lykke for Landet, om vi paa den
Maade havde fremmet Sparsommeligheden og Opsparingen af Ka
pital her i Landet.
Et Mindretal bestaaende af: Ravn, Rørdam, Stauning og Søren
sen, kunde ikke gaa med til Indførelsen af Invaliditets- og Alder
domsforsikringen, men stillede Forslag om en Udvidelse af den
gældende Understøttelseslovgivning, saaledes at de, der blev uar
bejdsdygtige i en tidligere Alder, og som ikke var formuende, skulde
have Adgang til en Understøttelse, som i hvert enkelt Tilfælde blev
at fastsætte i Forhold til Vedkommendes Trang. Mindretallet be
mærker udtrykkeligt i dets Betænkning, at det »herved ikke er ude
lukket, at en Opnaaelse af en vis høj Alder kan skabe en uafbevise-
lig Formodning om Arbejdsudygtighed, saaledes at Retten til Under
støttelse, saafremt Trang og øvrige Betingelser, der maatte opstilles
eller ere til Stede, indtræder, naar den paagældende har naaet den
fastsatte Alder.« Et enkelt Medlem af Kommissionen: Falbe Hansen,
der iøvrigt var Tilhænger af Indførelse af Forsikringsprincippet,
mente, at man skulde begynde med frivillig Forsikring, ogsaa mod
Invaliditetstilfælde. Dette kunde efter hans Mening danne en Over
gang til Indførelse af obligatorisk Forsikring.
Den ved Socialreformen af 20. Maj 1933 under Socialminister
Steincke indførte Ordning indfører jo paa en Maade Forsikrings
princippet i vor Lovgivning, for saa vidt som det er en almindelig
Betingelse for Opnaaelse af de Goder, der er sikret Befolkningen
gennem den nævnte Socialreform, og den paalægger jo ogsaa Ar
bejdsgiverne at yde Bidrag til Invalideforsikringen. Man har for
saa vidt .ikke været saa ængstelig for at indføre Tvangen, som man