HøretOgOplevet

vet underkastert Tilsyn.« N. Neergaard, der paa det Tidspunkt og-

saa var Medlem af Finansudvalget, bemærkede hertil: »Maa der

ikke blive tilføjet: »med Oplysning om, i hvilke Tilfælde det er

undersøgt, hvorvidt Aktiverne er til Stede.«

Faa Dage efter — den 17. November — da jeg som sædvanlig

sad og arbejdede ved Skrivebordet i Finansudvalgets Ordfører

værelse, efter at Mødet i Folketinget om Eftermiddagen var forbi,

ringede det paa Telefonen. Det var Indenrigsminister Sigurd Berg,

som indledede Samtalen med at sige: »De plejer at kunne huske

alt, hvad der foregaar i Finansudvalget, og kan antagelig ogsaa

huske, at der er tilsendt Indenrigsministeriet en Forespørgsel om,

hvilke Sparekasser der er undersøgt af Sparekassetilsynet i de sid

ste fire Aar. Kan De huske, hvem der rejste Kravet herom i Finans

udvalget?« Jeg maatte svare, at det havde jeg ingen Erindring om.

Det var, oplyste jeg, en almindelig Forhandling om, hvorvidt Til

synet gjorde nogen Nytte, og at flere af Udvalgsmedlemmerne del

tog i Forhandlingerne. »Kan De huske, om »Den sjællandske Bonde

stands Sparekasse« blev nævnt under denne Forhandling?« spurgte

Berg. Jeg svarede, at jeg var ret sikker paa, at denne Sparekasse

ikke blev nævnt. Der blev kun nævnt een Sparekasse, men den laa

oppe i Thy. »Der er udtrykkeligt forlangt Oplysning om, hvorvidt

det er undersøgt, om Aktiverne var til Stede,« sagde Berg videre.

Jeg svarede, at det erindrede jeg godt, og at det var en af N. Neer

gaard foranlediget Tilføjelse til Skrivelsen. »Og han nævnede alt-

saa heller ikke »Den sjællandske Bondestands Sparekasse?« spurgte

Indenrigsministeren. Jeg svarede Nej, og Sigurd Berg sagde til

sidst: »Ja, nu skal Udvalget snart faa de ønskede Oplysninger.«

At Berg spurgte i Anledning af en Forespørgsel fra Finansudval

get, som efter almindelig ministeriel Forretningsgang i det paa

gældende Kontor i Indenrigsministeriet skulde gaa direkte til ved

kommende Institution — her Sparekasseinspektøren — til Besva

relse og først vilde blive bekendt for Ministeren, naar der paa

Grundlag af Oplysningerne skulde udfærdiges Svar til Finansudval

get, var mig noget paafaldende. Og Spørgsmaalet om, hvem der i

Udvalget havde rejst Sagen og om »Den sjællandske Bondestands

Sparekasse« var nævnt under Forhandlingerne saavel som Bemærk

ningen om, at der i Skrivelsen udtrykkelig var spurgt om, hvorvidt

det var undersøgt, om Aktiverne var til Stede, gjorde, at jeg maatte

spørge mig selv: er der mon noget galt med

den

Sparekasse?