Previous Page  96 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 234 Next Page
Page Background

93

der var syg, Jungersen, der ogsaa var syg, og Krabbe, H. Madsen,

Marott, Nielsen-Grøn og Martin Olsen, der ligeledes var syg. Uden

Orlov var fraværende: Christian Rasmussen, Rørdam, Sabro, Trier,

Alfred Christensen, Deuntzer, Effersøe, Guldbrandsen, Svend Høgs­

bro, K. M. Klausen, Sigvald Olsen og Ovesen.

Som et Eksempel paa de Angreb, der blev rettet imod Justits­

minister Albertis Administration kan anføres, at der — under Folke­

tingets Behandling af Finansloven altsaa — bl. a. blev sagt, at

Alberti havde givet Dispensation fra Byggeloven ved Opførelse af

et stort Bygningskompleks paa Betingelse af, at man købte Stenene

paa et Alberti tilhørende Teglværk. Da Alberti fik Ordet til Besva­

relse af de mange Angreb, der var rettet imod ham, var vi indenfor

Venstrereformpartiet meget spændt paa, hvordan han vilde klare

den Sag. Det gik langt lettere, end i hvert Fald jeg havde tænkt

m*g- Jeg ser endnu Alberti staaende ved Ministerbordet, høj og

myndig. Han havde den Vane — i Modsætning til de fleste andre —

at gøre sine Notater paa smaa Lapper Papir. Han stak Fingeren ned

i en Vestelomme, tog en Lap frem, saa paa den og sagde: Ja, saa

var der altsaa den Bygning, som der er givet Dispensation fra

Byggeloven for. Det skulde altsaa være, fordi den paagældende

Entreprenør har faaet Murstenene fra mit Teglværk. Selvfølgelig

kan jeg ikke vide eller huske Rede paa, hvem der køber Sten paa

mit Teglværk, og jeg telefonerede derfor ud til Værket og sagde til

dem, at de maatte gennemse Bøgerne og derefter oplyse mig om,

hvorvidt den paagældende Entreprenør havde købt et større Parti

Mursten. Da Undersøgelsen var til Ende, fik jeg det Svar, sagde

han, at den nævnte Entreprenør ikke havde købt Sten paa mit Tegl­

værk. Vi syntes, at det var godt klaret; men da vi senere fik at vide,

at den Entreprenør, der havde hele Bygningskomplekset i Entreprise,

havde bortakkorderet alt Murerarbejdet paa Bygningskomplekset

til Murermesteren paa den Maade, at denne selv skulde skaffe

Stenene, gik Glansen jo noget af Albertis Besvarelse.

Navnlig Venstrereformpartiets Medlemmer af Finansudvalget var

særlig ilde berørt af de mange og stærke Angreb paa Albertis Ad­

ministration, og efter Aftale imellem os indbyrdes bad Anders Niel­

sen I. C. Christensen om at komme til Stede en Aften i Finans­

udvalgets Ordførerværelse. Det blev aftalt mellem ham og I. C.

Christensen, hvilken Aften det passede for ham at komme til Stede,

°g Venstres Medlemmer i Finansudvalget samledes altsaa hos mig.