HøretOgOplevet

Retsprotokoller, men levede iøvrigt stille og tilbagetrukket. Justits

minister Frits Biilow fortalte en Gang, at hans Kompagnon — det

var før Blilows Ministertid — Overretssagfører Bay, som bl. a.

ogsaa skulde ordne Albertis Smøreksportforretning, efter at man

paa Bays Kontor havde gennemgaaet Albertis Formuesforhold og

ansat de mange Grunde, Teglværk m. m., som Alberti var Ejer af,

til en skønsmæsig Værdi, gik til Alberti for at vise ham Specifi

kationen over Ejendommene m. m. Alberti gennemgik den paagæl

dende Specifikation meget nøje og havde forskellige Indvendinger

at gøre med Hensyn til den ansatte Værdi, som han i nogle Tilfælde

ansaa for at være for lav. Bay havde da gjort den Bemærkning til

Alberti, at det jo i og for sig betød mindre, da det ved Realisationen

jo viste sig, hvad de paagældende Ejendomme kunde udbringes i.

Og da havde Alberti svaret: »Ja, det synes De maaske, men det er

ingenlunde ligegyldigt for mig, for jeg regner med, at jeg skal blive

i Stand til at betale hele Underskuddet.« Dette synes at tyde paa,

at Alberti i hvert Fald paa dette Tidspunkt virkelig haabede paa,

at han paany skulde komme i Besiddelse af en Formue, saa han

kunde blive i Stand til at betale saavel »Den sjællandske Bonde

stands Sparekasse« som Smøreksportforretningen, hvad han skyldte

dem.

Alberti boede vistnok en Tid hos sin Søster, Frøken Sophie Alberti,

men lejede i hvert Fald senere et Værelse ude paa Frederiksberg.

Jeg ved fra paalidelig Kilde, at Alberti efter en Annonce i »Ber-

lingske Tidende« mødte hos den paagældende Dame, der vilde leje

Værelser ud, og saa paa disse. De passede ham meget godt, og

Betalingen havde han heller intet at indvende imod, men da den

fornødne Aftale var truffen og Lejekontrakt skulde oprettes, sagde

Alberti: »Men De kender mig aabenbart ikke, jeg er Alberti, og saa

vil De maaske ikke leje Værelserne ud til mig.« Men Damen sagde:

»Det gør ikke noget,« og Lejekontrakten kom i Stand.