107 / 234
104
disse Sagers Vedkommende kunde jeg let danne mig en Mening
om, hvordan Sagen saa ud i Praksis, ikke alene naar det gjaldt
Landkommunerne, men ogsaa hvor det gjaldt en Bykommune.
Men der var jo Sager, som for saa vidt laa helt fremmed for mig,
fordi jeg ikke havde haft nogen Lejlighed til at sætte mig ind i
dem. Dette gjaldt da navnlig Styrelsen af Grønland, der dengang
hørte under Indenrigsministeriet. Saavel Enevold Sørensen som
Sigurd Berg havde, i den Tid de var Indenrigsministre, været en
Tur i Grønland og havde saaledes faaet personligt Kendskab til
Styrelsen af Landet set deroppe fra, navnlig ved deres Forhand
linger med Inspektørerne i Grønland. Sigurd Berg havde som Inden
rigsminister faaet gennemført en ny Lov om Grønlands Styrelse.
Efter de tidligere gældende Regler var der en Direktør, der havde
hele Styrelsen af de grønlandske Forhold under sig, dog ikke Kirke-
og Skolevæsenet, der hørte direkte under Kultusministeriet, men
alt det øvrige, baade Handel og Administration, hørte under Direk
tøren for Grønlands Styrelse. Ved den ny Lov, som Indenrigsmini
ster Sigurd Berg havde faaet gennemført, var det bleven bestemt,
at der skulde være en særlig Chef for Handelen, der efter Loven
skulde være ligestillet med Direktøren. Han benævnedes i Loven
som Handelschefen, og selvfølgelig skulde han have alt, hvad der
vedrørte Handelen, saavel Indkøbene af de Varer her i Landet, der
skulde sendes op til Grønland, som de Varer, der skulde købes i
Grønland og sendes herned, under sig. Men iøvrigt var det overladt
til Fastsættelse ved en kongelig Anordning, hvilke Sager der skulde
høre under hver af de to Chefer. Denne kongelige Anordning skulde
udstedes om kort Tid, saa det var nødvendigt for mig straks at tage
fat paa Udarbejdelsen af den. Handelschefen, der forøvrigt kun var
konstitueret, havde om Sommeren været en Tur i Grønland, men
han kunde selvfølgelig ikke paa Grundlag af et enkelt Besøg være
saa godt ind i Sagerne som Direktøren, der i mange Aar havde
beskæftiget sig med de grønlandske Forhold. Jeg bad de to Chefer:
Direktør Ryberg og Handelschef Wesche, om at komme op i Mini
steriet for at tale om Indholdet af den kongelige Anordning, som
i Henhold til Loven skulde udstedes. Det blev til mange Forhand
linger mellem de to Chefer og mig. Jeg opdagede ret hurtigt, at det
var vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa dem til at enes om
noget som helst. Der var jo særlige Skibe, der gik til Grønland,
og nu skulde det planlægges, hvordan Sejladsen den følgende Som