110 / 234
107
tænkt mig, at Lovforslaget om Ændringer i den tidligere Styrelses
Lov for Grønland skulde se ud og givet et kort Referat af de For
handlinger, der var ført med Tjenestemænd fra Grønland, sagde
Kultusminister Appel: Naa, det er Meningen, at den ny Direktør
ogsaa skal have Kirke- og Skolespørgsmaal under sig. Det vil man
i mit Ministerium være ked af, for det interesserer de paagældende
Embedsmænd meget, hvordan det gaar i Grønland, men jeg ind
rømmer, at der er noget berettiget i det af dig stillede Forslag og
de af Tjenestemændene fra Grønland anførte Betragtninger, saa
jeg skal ikke modsætte mig det. Jeg vilde dog gerne, sluttede Appel,
have Lejlighed til at hilse paa den Mand, som du har udset til
Direktør og tale med ham om de Sager, der hidtil har hørt under
mig. Jeg lovede ham selvfølgelig, at Daugaard-Jensen skulde kom
me op til ham inden Afrejsen og føjede til, at det naturligvis var
Meningen, at Direktøren for Grønland fremdeles skulde forhandle
med Kultusministeren om Skole- og Kirkespørgsmaal, og at han
(Direktøren) for saa vidt skulde staa under Kultusministeriet, som
han naturligvis, i hvert Fald saa længe jeg var Minister, vilde faa
Paalæg om altid at forhandle direkte med Kultusministeren, saavel
naar denne ønskede det, som naar han selv fandt det paakrævet.
Lovforslaget blev gennemført, og Daugaard-Jensen blev udnævnt
til Direktør fra første Oktober 1912. Jeg havde aldrig Grund til
at fortryde mit Valg af Daugaard-Jensen som Direktør for Grøn
lands Styrelse. Han gik helt op i de grønlandske Sager og havde
det efter min Mening rigtige Syn paa Forholdene og navnlig paa
Spørgsmaalet om Grønlændernes Deltagelse i Styrelsen af deres
egne Sager. Han var klar over, at det ikke gik an lige straks at
lukke op for Fremmede i Grønland, men at det var Maalet, naar
det rette Tidspunkt var inde. Ikke alene i den Tid, jeg var Inden
rigsminister, men ogsaa i de følgende Aar, fulgte jeg, saa godt
det lod sig gøre, Daugaard-Jensens Virksomhed som Direktør for
Giønland. Jeg hørte med Glæde hans Udtalelser i Radioen ved
Udsendelserne til Grønland forud for Julen hvert Aar. Selv hans
Udtalelser paa det grønlandske Sprog, som jeg ikke forstod et Ord
af, var det en Tilfredsstillelse at høre, han talte nemlig Grønlandsk
lige saa godt som Dansk. Han naaede at holde 25 Aars Jubilæum
som Direktør. Grønland var paa dette Tidspunkt henlagt under
tatsministeriet, og Stauning, som paa det Tidspunkt var Statsmini
ster, indbød mig elskværdigt til den Fest, man holdt i København,