109 / 234
106
at finde, hvilke Ændringer i Loven om Styrelsen af Grønland der
af dem ansaas for praktiske. De gik beredvilligt ind paa at deltage
i Forhandlinger i nogle Møder. Det blev slet ikke saa faa Møder,
vi holdt; jeg sad selv for Bordenden og ledede Møderne i den store
Sal i Indenrigsministeriet, og jeg lærte uhyre meget af de Mænd,
der havde gjort Tjeneste deroppe i flere Aar; det viste sig under
Forhandlingerne, at ogsaa Tjenestemændene var klare over det
uheldige i at have to sideordnede Chefer i Styrelsen af Grønland.
Helt at komme tilbage til den gamle Ordning med en Direktør, der
stod i Spidsen for det hele, var ikke saa let og forøvrigt heller ikke
ønskeligt. Vi enedes om, at der skulde være en Direktør, der skulde
have under sig en handelskyndig Mand, som altsaa ikke var side
ordnet Direktøren, men stod under ham. Under de mange Forhand
linger, der førtes i Udvalget, blev jeg klar over, at det var vanske
ligt med den Adskillelse, der hidtil havde bestaaet imellem Kirke-
og Skolespørgsmaal og den øvrige Administration i Grønland. Og
da jeg nævnede, at en eventuel Direktør for Grønland vistnok og
saa burde have Kirke- og Skolespørgsmaal, var man straks fra alle
Sider enig i, at det navnlig for Undervisningens Vedkommende
vilde være i høj Grad ønskeligt, at ogsaa disse Spørgsmaal kom under
Direktørens Omraade.
Imellem de grønlandske Tjenestemænd, der var hernede i Dan
mark og som deltog i Udvalgets Forhandlinger, var Daugaard-Jensen,
som dengang var den ene af de to Inspektører i Grønland. Da vi
var færdig i Udvalget, var jeg klar over, at hvis de fornødne Æn
dringer i den gældende Lov om Styrelsen af Grønland blev gen
nemført paa Rigsdagen og fik Kongens Stadfæstelse, vilde jeg bede
Daugaard-Jensen om at overtage Stillingen som Direktør. Han og
forøvrigt ogsaa de andre Tjenestemænd fra Grønland skulde afsejle
fra København med den første Grønlandsbaad. Nogle Dage før Af
rejsen bad jeg Daugaard-Jensen om at komme op i Ministeriet, og
jeg sagde da til ham, at hvis Lovforslaget gik igennem paa Rigs
dagen, havde jeg tænkt at bede ham om at overtage den nye Stil
ling som Direktør for Styrelsen i Grønland. Det kom ham vistnok
noget overraskende. Han havde vel nok tænkt sig, at Direktør
Ryberg skulde fortsætte i Direktørstillingen, men han sagde dog
ikke Nej, forlangte kun et Par Dages Betænkningstid. Efter denne
meddelte han mig, at han sagde Ja til at overtage Stillingen. Da jeg
kort Tid efter i et Ministermøde skitserede, hvordan jeg havde