Previous Page  113 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 234 Next Page
Page Background

110

dette Valg, hvor det tilmed var en ny, om ikke just ukendt Mand,

der var opstillet fra Venstres Side. Det blev store Vælgermøder

med Masser af Tilhørere. Saa godt som alle Møder blev holdt i

fri Luft og trak som Regel ud til sent paa Aftenen. Efter Aftale

med Bestyrelsen for Venstre i Kredsen havde jeg ingen »Hjæl­

pere«, men Nielsen-Svinninge des flere. Det var navnlig Slengerik,

der dengang repræsenterede Middelfartkredsen, som fra radikal Side

deltog i Møderne. Han var en meget slagfærdig Talsmand for de

Radikales Politik, dertil morsom og livlig, navnlig i sine Replikker.

Kun een Gang var han kendelig i Forlegenhed. En Vælger fra Kred­

sen, der støttede mig, havde bedt om at faa Ordet før Slengerik

for en kort Bemærkning. Bemærkningen bestod i, at den paagæl­

dende Vælger læste et Par Sætninger af »Fyns Tidende«s Referat

af et tidligere Vælgermøde og sammenholdt dette med et tilsvarende

Referat i »Fyns Venstreblad«. Disse to Referater var i Virkelig­

heden modstridende, og Vælgeren spurgte Slengerik, hvilket af de

to Referater der var det rigtige. Slengerik fik derefter Ordet, men

i Stedet for at svare paa det stillede Spørgsmaal, sagde han: Jeg

synes, vi skulde synge en Sang, inden vi gaar videre, og saa sang

han selv for til Sangen »Jeg vil værge mit Land«. Paa den Maade

undgik han at svare paa det for ham generende Spørgsmaal.

Valgdagen oprandt med straalende Sommervejr. Valgtribunen var

rejst ved et Jorddige, der fra Byen gik ud i Marken, selvfølgelig

beplantet med levende Hegn, som der er saa mange af paa Fyn.

Formanden for Valgbestyrelsen var ængstelig for, at det skulde

komme til Optøjer efter Valget. Ved Valget Aaret før, hvor Lindø

altsaa blev valgt, havde man baade smidt med Sten efter Lindøs

Vogn, da han, efter at Valgets Resultat var bekendtgjort, kørte hjem

fra Valgstedet, og ogsaa forsøgt paa at vælte Vognen. Saafremt jeg

blev valgt, hvad Formanden for Valgbestyrelsen haabede, var han

bange for, at jeg skulde blive forulempet, og han havde derfor

rekvireret ekstra Assistance af Politi fra Odense. En Fuldmægtig

fra Herredskontoret kom ud til Verninge paa Valgdagen. Han havde

undersøgt Forholdene og foreslog mig, at jeg fra Skolen, hvor for­

øvrigt Stemmeoptællingen skulde foregaa, skulde gaa langs med

den modsatte Side af det omhandlede Dige. Der var tilstrækkelig

Aabning i Beplantningen lige bag ved Valgtribunen, saa det kunde

lade sig gøre ugenert at komme op paa denne. Jeg rettede mig selv-