116 / 234
113
vatives Kandidat, at han ikke længere kunde være min Stiller. Han
maatte, syntes han, ikke alene selv stemme paa Carlsen-Skiødt,
men ogsaa anbefale sine politiske Meningsfæller indenfor Indre
Mission at stemme paa ham. Jeg blev altsaa ikke valgt ved Valget
i September 1920 og opnaaede heller ikke noget Tillægsmandat,
men gik ud af Politik. Ganske vist sagde jeg Ja til en Opfordring
fra Venstre i Hillerødkredsen om at stille mig ved Valget i 1924,
men var paa Forhaand klar over, at Venstre ikke kunde forøge sit
Stemmetal i Frederiksborg Amt saa meget, saa det kunde lykkes
at faa to Venstremænd valgt i dette Amt. Naar jeg sagde Ja, var
det, fordi det laa saa nær København, saa der intet var til Hinder
for at passe Sagerne i Hypothekbanken og endda deltage i Vælger
møderne i Hillerødkredsen. Hypothekbanken havde den Gang til
Huse i Akselborg, saa det var forholdsvis let at gaa om paa Hoved-
banegaarden, naar Arbejdet i Banken cirka Klokken fem var forbi,
og tage med et Tog ud i Kredsen; som Regel kunde det lade sig
gøre at komme tilbage med et Tog samme Aften.
Arbejdet i Indenrigsministeriet gik sin rolige Gang. De tre Aar,
hvor jeg var Indenrigsminister, var det ikke mange nye Sager, der
forelaa i Ministeriet og heller ikke noget større Tal af Love blev
gennemført, knapt 30 ialt. Af de vigtigste Lovforslag, som det lyk
kedes at faa gennemført, nævner jeg Beværterloven. Der var jo
adskillige Afholdsmænd, som var Medlemmer af Folketinget, og
den mest fremtrædende af disse: Laurs Kvist, der var valgt i Nibe-
kredsen, var den førende indenfor det Udvalg, som behandlede Lov
forslaget. Han var jo valgt i Nibekredsen, og vi havde ved adskil
lige Møder i hans »moderate« Periode som Folketingsmand bekæm
pet hinanden; Sønderup ligger jo umiddelbart som Nabo til Nibe
kredsen, men vi havde i det senere Aar indenfor Venstrereform-
partiet haft et udmærket Samarbejde. Han var forstaaende overfor
mine Synspunkter som Ikke-Afholdsmand, saa det lykkedes at op-
naa Enighed med ham og med Afholdsfolkene. Det eneste Punkt,
hvor det kneb noget, var den Paragraf, der gav Indenrigsministeriet
Ret til, selvom en Kro var stemt ned ved en Kommuneafstemning,
dog at give Bevilling. Men Kvist indsaa Nødvendigheden af, at der
blev Mulighed for, trods Kommuneafstemningen, naar særlige For
hold gjorde sig gældende, da at give Bevilling til Udskænkning
af Spiritus.
Et helt nyt Omraade drejede Loven om Arbejdsanvisning sig
Hørt og oplevet S