Previous Page  118 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 234 Next Page
Page Background

115

fogeden paa Stedet fik kongelig Udnævnelse som Borgmester, naar

der skete Forflyttelse af disse. I Herning boede ingen Herreds­

foged. En af Byens Borgere var Sogneraadsformand, og det var et

almindeligt Ønske, at han skulde blive Byens Borgmester, men han

var jo ikke Jurist. Jeg lod undersøge, om der i Lovene fandtes

noget som helst om, at Borgmestrene skulde have juridisk Embeds­

eksamen, og da nogen saadan Bestemmelse ikke fandtes, gik jeg

til Kongen og forklarede ham, hvordan Sagen laa, og at jeg fandt

det rigtigt at imødekomme det almindelige Ønske om, at den tid­

ligere Sogneraadsformand blev udnævnt til Borgmester. Dette gik

Kongen med Glæde ind paa, og Borgmester Yde i Herning er

sikkert den første Ikkejurist, der har faaet kongelig Udnævnelse

som Borgmester. Selvfølgelig holdtes der en stor Fest i Herning,

hvor jeg som Indenrigsminister var inviteret med.

Indenfor de tre Aar, hvor jeg var Indenrigsminister, faldt Kong

Frederik den Ottendes Død, og Christian den Tiendes Udraabelse til

Konge fandt Sted. Derom skal fortælles i særlige Afsnit. Disse to

Begivenheder optog selvfølgelig baade Sindene og Arbejdet en Del.

Ikke mindre Beslag paa Tiden lagde Udarbejdelsen af Forslaget til

den ny Grundlov, og dermed sammenhængende, den ny Valglov.

Ogsaa herom skal der fortælles i et særligt Afsnit, saa der er ikke

meget tilbage at berette om Arbejdet i Indenrigsministeriet. Sam­

arbejdet i Ministeriet Bemtsen var ualmindelig godt. Klaus Berntsen

havde en Evne til at lede Ministermøderne, og naar han optraadte

som Konseilspræsident paa Ministeriets Vegne, var der altid Grund

til at være tilfreds med hans Optræden. Jeg mindes aldrig at have

hørt en eneste kritisk Bemærkning om ham. Han var populær i

bedste Forstand baade paa Rigsdagen og rundt om, hvor han kom,

saavel til Møder som navnlig ved festlige Sammenkomster. Jeg

har allerede anført, at han var en Mester i at holde smaa, korte

Taler. Jeg mindes for Eksempel en Lejlighed, hvor det samlede

Ministerium mødte ved Hoffet Nytaarsdag for at ønske godt Nyt-

aar; Klaus Berntsen begyndte sin korte Tale med at citere et Par

Verslinier, som altsaa var Teksten paa det, han vilde sige, eller

for at tage en anden Lejlighed: Et Besøg i Thisted i Thy. De gjorde

naturligvis megen Ære af os to Ministre, der var kommen til Thy-

lands Hovedstad, med fin Middag ogsaa for Byens Honoratiores;

der blev selvfølgelig talt for Ministrene, og Klaus Berntsen sva­

rede paa Talen for os begge. Jeg husker endnu Begyndelsen paa

8

-