108 / 234
105
mer skulde foregaa. Handelschefen havde sin Mening om, hvilke
»Udsteder« der først skulde anløbes. »Og hvad skal det Skib saa
have med hjem?« spurgte Direktør Ryberg, »for dér har de jo hver
ken Skind eller andre Ting at sende herned til Danmark.« »ja, saa
maa Skibet sejle herned i »Ballast«,« svarede Handelschefen. »Og
hvor vil De faa den Ballast fra?« spurgte Direktøren. »Eskimoerne
har vel nok Tid til at samle Sten op,« svarede Handelschefen. »Ja,
det kunde de jo nok faa Tid til,« svarede Direktøren, »men der er
ingen Sten at faa fat i paa Stedet.« Dette er kun en Prøve paa de
Vanskeligheder, som jeg blev stillet overfor ved Styrelsen af de
grønlandske Sager.
For at faa den kongelige Anordning udarbejdet maatte jeg bede
Departementschefen være mig behjælpelig, og det lykkedes da ogsaa
at faa den lavet. Selvfølgelig var ingen af de to Chefer tilfreds
med Forslaget, hvad jeg iøvrigt tog som et Vidnesbyrd om, at Ind
holdet ikke var saa helt galt. Der skete forøvrigt det, at dengang
den kongelige Anordning var til Behandling i et Ministermøde før
Statsraadet, sagde Klaus Berntsen, at han havde faaet at vide, at
den tidligere Indenrigsminister, Sigurd Berg, var meget fortrydelig
over, at han ikke var bleven tilkaldt til en Konference om Sagen.
Han var dog den, der havde gennemført Loven og tilmed været en
Tur i Grønland; Klaus Berntsen syntes derfor, at det var hensyns
fuldt imod Berg at give ham Lejlighed til at se Forslaget til den
kongelige Anordning, og han skulde nok i Statsraadet sige til Kongen,
at den paagældende Sag ønskedes udsat til senere. Sigurd Berg fik
altsaa Forslaget til Anordningen tilsendt. Han havde forøvrigt ikke
noget at indvende imod den, saa den blev i et følgende Statsraad
forsynet med Kongens Underskrift. Jeg blev imidlertid klar over,
at det slet ikke var nogen heldig Ordning, der var blevet indført
ved den ny Lov om Grønlands Styrelse, og drøftede dette med De
partementschefen i Indenrigsministeriet, som henstillede til mig at
bede nogle af de i Grønland ansatte, men paa Orlov i Danmark
værende Tjenestemænd, om, som et privat Udvalg, at samles og
drøfte indbyrdes, hvorledes de ansaa det for rigtigst, at Styrelsen
af Grønland blev ordnet. Departementschefen vidste jo god Besked
med, hvilke grønlandske Tjenestemænd der var hernede paa Orlov.
De fik en Indbydelse til at komme til Stede en Dag i Ministerial-
bygningen, og jeg forelagde dem baade de Vanskeligheder, jeg
havde haft, og mit Ønske om, at de vilde være mig behjælpelig med