23 / 232
22
HAANDVÆRKERSTIFTELSEN
og efterhaanden faar ikke lidt at gjore, samtidig med at han tjener sig op i
Brandkorpset, hvor han fra 1832 staar som Vice-Brandmajor; fra 1834 er han
tillige Medlem af det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab. Efter Forskjelligt at
domme synes han at have været en støt Mand, der mere virkede ved i Tavshed
opnaaede faktiske Resultater end ved at ræsonere og parlamentere; overfor de
forskjellige Avis artikler, som fremkom fra navngivne Oldermænd angaaende
Haandværkerstiftelsen, findes ikke en Linie som Svar med hans Navn under —
fra Stiftelsens Side svaredes med nogle Stykker underskrevne „En Interessent",
„En Haandværksmester" o. s. v. — ligesom det ogsaa er værd at bemærke,
at han i længere Tid stod som den, der i Virkeligheden var Formand, uden at
noget formelt Valg i saa Henseende havde fundet Sted. Det har endelig sin
Betydning endnu at gjore opmærksom paa, at den Interesse, han havde for
Haandværkerstiftelsen, arvedes i hans Slægt. Han stod som Formand til sin Død
den 21. November 1841, men mellem dens senere Formænd findes baade hans
Son og hans Sonneson. Stiftelsens Formandsrække er følgende:
Murmester T. Blom (1835-1841)
Malermester P. G. Wormer (1842-1856)
Naalemagermester F. C. Hjorth (1856-1865)
Hattemagermester B. Petersen (1865-1879)
Etatsraad J. A. Blom (1879-1900)
Etatsraad F. V. Blom (fra 1900).
Af de 77 Aar, Haandværkerstiftelsen har bestaaet i Aar, tilhører Halvdelen
den Blomske Slægt. Murmester T. Bloms Son Tømmermester Julius Andreas
Blom (f. 1815) blev i 1848 indvalgt i Bestyrelsen, og det er da helt naturligt, at
han, som mangeaarigt Medlem af den, efter Justitsraad og Raadmand (fhv. Hatte
magermester) Borge Petersens Død i Februar 1879 blev valgt til hans Efterfølger
i Formandsposten. I Mellemtiden var han bleven udnævnt til Etatsraad. Da
Loven af 15, Maj 1868 om Kjøbenhavns Brandvæsens Omorganisation medførte
hans Afgang som Brandmajor, modtog han samtidig hermed den paagjældende
Udnævnelse, I hans Formandstid blev det forøvrigt af Skomagermester A, Hansen
som Oldermand for Skomagerlavet, der jo raadede over det forholdsvis storste
Antal af Stiftelsens Lejligheder, gjort gjældende, at „den simple men gode Byg
ning" fra 1836 ikke længere kunde betragtes som tidssvarende. Et i den An
ledning i Januar 1892 nedsat Udvalg udrettede dog Intet, saa Sporgsmaalet om,