HAANDVÆRKERSTIFTELSEN
25
dustriudstillingen 1840 i Kjøbenhavn, Med særligt Hensyn til ham hedder det i
den officielle Beretning om Udstillingen, at Naalemagerarbejdet her i Landet havde
naaet en Udvikling, som næppe skulde antages mulig. Og hvad hans sociale
Stilling angaar, er det en talende Oplysning, at han efter i 1836 at være indtraadt
i det kjøbenhavnske Skydeselskab allerede i 1837 bliver dets Fuglekonge.
Herefter er det kun naturligt, at han i 1838 staar som Medstifter ved Op
rettelsen af Industriforeningen i Kjøben
havn, hvor han derefter sidder som Re
præsentant i en Aarrække (1838-40, 1843-
55), og at han i 1840 af en Del Lavs
medlemmer foreslaas til Borgerrepræsen
tant, Det blev han dog først i 1844, men
saa sad han ogsaa i Byens Raad lige til
1856, Særlig synes han imidlertid altid at
være med, hvor det gjælder om at komme
Medmennesker til Hjælp, Han er saaledes
Medlem af den Komite, som Industrifor
eningen i 1847 nedsatte i Anledning af
den da herskende Dyrtid og Arbejdsløshed,
og han nojedes ikke med at have været
virksom ved Oprettelsen af Haandværker
stiftelsen i 1835, i 1849 er han sammen
med Skibskaptajn J, A, D, Stæger Ophavs
mand til en Stiftelse for ugifte Døtre af
Embedsmænd og Borgere, Den kom i Stand i Drejermester J, Ulrichsens Ejen
dom i Blaagaardsgade, hvorfra den senere har arbejdet sig ud til Vesselsgade,
Mellem dens Legater findes to, som Hjorth skjænkede den, et i 1853 paa 2000 Rd-
og et i 1857 paa 1200 Rd, Nedenfor skulle vi se, at der ogsaa er Legater med
hans Navn i Forbindelse med Haandværkerstiftelsen,
Som ovenfor nævnt, er denne Stiftelse til Tider bleven kaldet Hjorths Stif
telse, men at han ikke har været ene om Arbejdet for den, fremgaar af, hvad
ovenfor er meddelt, og kan muligvis ogsaa ses deraf, at baade Blom og Hjorth
blive dekorerede i 1837. At Hjorth bliver Dannebrogsmand og Blom Ridder af
Dannebrog, siger i denne Forbindelse Intet- En Haandværker fik den Gang
aldrig Ridderkorset. Hjorth kunde ikke blive Andet end Dannebrogsmand, medens
Naalemager F. C. Hjorth.