27 / 232
26
HAANDVÆRKERSTIFTELSEN
Blom som Vice-Brandmajor hørte til de Karakteriseredes Rækker; Brandmajoren,
Murmester P. M, Quist, var bleven Ridder Aar et for. Her er imidlertid den For
underlighed, at medens Hjorth bliver Dannebrogsmand den 16. Maj 1837, havde
Blom faaet Ridderkorset allerede den 16. April s. A. Hvorledes det hænger
sammen hermed, faar imidlertid staa hen. Hjorth bliver Ridder af Dannebrog
i 1856, og i 1857 ved hans 50-Aars Borgerjubilæum udnævnes han endvidere
til Justitsraad; han var en, særlig i Haandværkerkredse, hojt skattet Mand, hvad
han i 1861 fik et talende Bevis for.
Paa et Oldermandsmøde den 11, Januar 1861 i Haandværkerforeningen be
sluttedes det at fejre Haandværkerstiftelsens 25aarige Jubilæum den 28. s. M.
Til Fordel for dens Beboere skulde der oprettes et Legat, der til Ære for Ju
stitsraad F. C. Hjorth, „den Mand som havde lagt Grundstenen til Værket", skulde
bære hans Navn, og saa skulde der afholdes et Festmaaltid, hvor man kunde
glædes ved „den virksomme Stifters“ Nærværelse. Iværksættelsen af disse Be
slutninger overdroges Haandværkerforeningens Bestyrelse, der saa arrangerede,
at der den 28. Januar ved en Deputation overraktes Hjorth en Skrivelse, hvori
der rettedes en Tak til ham for hans „aldrig hvilende Virken og Forsorg til
trængende Brødres Gavn og Tarv" og meddeltes ham, at Legatet, der skulde
bære hans Navn, vilde blive paa 1000 Rd. Ved Festmaaltidet samme Dag lød
hans Ros yderligere baade i Sang og Tale, men da den 79aarige Mands Helbred
ikke tillod ham at komme tilstede ved det, takkede han to Dage efter i en til
Haandværkerforeningens Bestyrelse rettet Skrivelse for den Ære, der var vist
ham. I den siger han bl. A ,: „Jeg erkjender, at der ikke kunde have været vist
mig nogen storre Opmærksomhed, hvis alt det, som i disse 25 Aar er sket for
Stiftelsen, havde været min Fortjeneste; men naar jeg nu er mig bevidst, at min
Virksomhed har været saare ringe ved Siden af den, som Stiftelsens øvrige Be
styrere have udfoldet, og ved Siden af den Bistand, som fortrinsvis den hele
Haandværksstand har ydet, saa er det en Selvfølge, at jeg aldrig tilfulde formaar
at udtale de Følelser, som ovennævnte Bevis paa mine Medborgeres Agtelse og
Kjærlighed har fremkaldt hos mig".
Det ses her, hvor inderligt Hjorth og Haandværkerstiftelsen efter den al
mindelige Opfattelse hørte sammen, men ogsaa at Hjorth stærkt fremhævede,
hvormeget der skyldtes Andre end ham. Derfor vedblev Haandværkerforeningen
dog stadig at hædre ham. Da dens store Stiftelse Alderstrøst i Oktober 1863
blev tagen i Brug, gjorde den Hjorth til sit Æresmedlem som den, „der havde