Previous Page  31 / 232 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 232 Next Page
Page Background

30

ANDRE STIFTELSER

brødre til hver at give et ugentligt Bidrag paa 2 Sk. til Opførelse af en Stiftelse,

og Forsøget lykkedes. 1851 rejste Hustømrernes Stiftelse sig paa deres Herberges

Grund i Adelgade. Den blev indviet den 6. April 1852. Oldgesel C. Wilhelmy

førte Lavets Oldermand Tømmermester J. A. Kofoed, da der ved den Lejlighed

fandt et Festmaaltid Sted i den i Stiftelsen indrettede Amtssal. — Derefter kom

i 1853 Garversvendenes Stiftelse paa Blegdamsvejen og saa i 1857 Snedkersven­

denes Stiftelse. Snedkersvendene vare delte i de ugifte og gifte; de ugifte vare de

særligt ziinftige, og det er dem, der først bringe Sagen frem, allerede i 1845, men

da Magistraten negtede dem Ret til at forhoje Tidepengene med 2 Sk. ugentlig,

døde Bevægelsen hen. Saa kom imidlertid Haandværkerforeningens Opfordring

om at give Bidrag til en fælles Svendestiftelse, hvad Snedkersvendene dog ikke

vilde gaa med til, og saa tog de i 1847 igjen fat paa Arbejdet for at faa en

egen Stiftelse. Bidragene til en saadan indløb imidlertid saa smaat, at man

nogen Tid efter bestemte at tilbagelevere dem, man havde faaet. Men saa tog

i 1851 de gifte Svende fat, og da de ønskede at arbejde sammen med de

ugifte, førte det til, at de to Svendeselskaber samlede tog Sagen op i 1853, og

nu gik det. I 1855 blev der kjøbt en Grund paa den den Gang fjærntliggende

Gamle Kongevej, Kjøbenhavn var paa den Tid endnu omgiven af baade Volde

og Grave. Grundstenen blev lagt den 5. September 1856, og Bygningen blev

tagen i Brug Oktober Flyttedag 1857. De to Svendeselskaber, der rejste den,

fik senere Navnet „De forenede Snedkere af 1862".

Saa kom Skomagersvendene. Efter at de i nogle Aar havde indsamlet

ugentlige Bidrag, kjøbte Svendebroderskabet i 1858 en Grund paa Gasværks­

vejen, og ved Flyttedag i Foraaret 1859 traadte Stiftelsen i Virksomhed. Mur­

svendene fulgte efter i 1860. Da Haandværkerforeningens Indbydelse til Op­

rettelse af en fælles Svendestiftelse i 1846 kom til dem, henvendte de sig til

Mesterne med Anmodning om, at de vilde udvirke Magistratens Tilladelse til,

at de maatte oprette en egen Svendestiftelse. Mesterne vilde saa have, at

Svendene skulde forpligte sig til hver at yde et Bidrag paa 2 Rd. aarligt, men

det mente Svendene, at de ikke kunde binde sig til, og saa døde Sagen hen, indtil

Mursvend H, P. Johansen paany rejste den i 1852. Heller ikke her vilde Magi­

straten gaa med til, at Svendenes Bidrag bleve indkrævede som Tidepenge, men

saa ordnede Komiteen en helt frivillig Indsamling med det Resultat, at en Grund

blev kjøbt i 1858 paa Hjornet af Murer- og Smedegade, hvor en Bygning blev

opført i Aaret 1859-60.