DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
S
om ovenfor nævnt opstod der ved Oprettelsen af Haandværkerstiftelsen af
1835
et Samarbejde iblandt Kjøbenhavns Haandværkerlav, og at Lavene
vare sig dette bevidst fremgaar bl. A. af den Anvendelse, der blev gjort af Over-
skudet fra Toget, hvormed Kjøbenhavns Haandværkere den 2, Juli 1841 hyldede
Kongefamilien i Anledning af den senere Frederik VH's Formæling med Prinsesse
Mariane af Meklenborg. Overskudet blev skjænket til Haandværkerstiftelsen,
som har bevaret det i og for sig kun mindre Beløb, 128 Rd. 3 Mrk., som et eget
Legat. Det gryede i Sindene med en Tanke om, at her var begyndt Noget, som
burde føres videre. Og navnlig efter Frederik VI’s Død i December 1839 kom
der paa forskjellig Maade Liv i Bevægelsen.
Der blev fra liberal Side set hen til hans Efterfølger paa Tronen, Kong
Kristian VIII som til en Frihedens Bringer, der skulde løse mange af Fortidens
snærende Baand. Forventningerne kom til Orde i Adresse paa Adresse, og i
den Aaret for stiftede Industriforening, hvor bl. A. Orla Lehmann, David og Al-
green-Ussing sad som Repræsentanter, kom Sporgsmaalet om en Adresse fra
Kjøbenhavns Næringsdrivende hurtig op. Allerede den 5. December 1839, altsaa
kun to Dage efter Kongens Død, valgte dens Repræsentantskab et Udvalg, der
skulde arbejde for Sagen, og den 23. s. M. forelaa en Adresse med 2595 Under
skrifter. Det hed i den: „Deres Majestæts hele foregaaende Liv og navnligen
det store Mindesmærke, De har rejst Dem ved at give Norge en Forfatning,
fylder os med den Fortrøstning, at De vil bygge Deres hengivne Folks Velfærd
paa saa fast en Grundvold, at selv de sildigste Slægter i Deres Majestæt ville
velsigne Bæreren af Danmarks Frihed og Lykke". Om selve Næringsvæsenet
lød Ordene saaledes: „Deres Majestæts Forgængeres Grundsætninger om Nærings
forholdene ville under en lige saa oplyst som kraftig Fyrste vide at gjore sig