29 / 232
ANDRE STIFTELSER
V
ed Oprettelsen af Haandværkerstiftelsen for gamle trængende Mestere og
deres Enker var der gjort en god Gjerning. Ved Siden af Mesterne stod
imidlertid de endnu talrigere Svende, ogsaa for dem burde der gjores Noget,
og det er nu betegnende, at det er Haandværkerforeningens Stifter, Snedker
mester Lasenius Kramp, der her søger at sætte det Behørige i Værk. Han frem-
lagde i 1841 en Plan til en Svendestiftelse, men „den forekom Standens for
samlede Oldgeseller som et uopnaaeligt Foretagende1 og faldt dermed til Jorden.
Kramp slap dog ikke derfor Tanken. I April 1846 stillede han sammen med
Skomagermester C. N, Lund i Haandværkerforeningen et Forslag om, at For
eningen skulde tage Sagen i sin Haand, Paa Opfordring udarbejdede han en
nærmere Plan for Oprettelse af en „Stiftelse for aldrende og trængende Haand-
værkssvende eller Enker efter saadanne", hvorefter der blev nedsat en Komite
bestaaende af Naalemagermester F. C. Hjorth, Hof-Kunstdrejer J. G. Schwartz,
Hattemagermester Borge Petersen, Snedkermester J. C. Schwartzlose, Linned
fabrikant J. L. Ehlert, Murmester J. H. Kornbech og Malermester P. G, Wormer,
og denne Komite, for hvilken Kramp fungerede som Sekretær, udstedte i De
cember 1846 et Opraab til „Medhaandværkere! Mestere og Svende!"
De forskjellige Lavs Svende opfordredes til hver at tegne sig for et ugentlig
Bidrag af 2 Skilling; tegnede 6000 sig, vilde det være 6500 Rd, aarligt, og i
Februar 1847 havde 4244 Svende tegnet sig, hvortil endnu kom en Del Bidrag
een Gang for alle fra Svendekasser og Mestere paa tilsammen noget over 700 Rd,
Sagen formede sig altsaa, maa der siges, endog meget godt, uagtet der fra Sven
dene i tre saa store Lav som Tømmer-, Murer- og Snedkerlavene slet ingen Bi
drag tegnedes, de agtede hver for sig at oprette egne Stiftelser. Komiteen gik derfor
uden Betænkning videre. Den henvendte sig til Magistraten med Anmodning
om, at de ugentlige Bidrag paa 2 Sk, maatte blive opkrævede hos de paagjæl-