39 / 232
38
DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
hørere, hvad der førte til, at der blev indgivet et Andragende herom til Kongen.
Men en kongelig Resolution af 18. November 1840 udtalte, at Andragendet ikke
kunde bifaldes.
Allerede forinden havde Komiteen imidlertid begyndt sit Arbejde, efter at
den havde delt sig i to Sektioner, den ene for Handelen (Skibsted, Lehmann
og Øst), den anden for Haandværket (Riis-Lowson, David, Kyhl og Sager). Den
sidste Sektion, der ene interesserer her, holdt fra den 27. Juli ugentlige Møder,
og ved dem protokolleredes Udtalelser af en lang Række for Komiteen opkaldte
Haandværkere, først Lavenes Oldermænd, derpaa en Del Andre, mellem hvilke
f. Ex. Hof-Kunstdrejer J. G. Schwartz og Dekupør H. P. Frederiksen, samt endelig
en Del Oldgeseller og almindelige Svende, hvad der, som vi nedenfor skulle se,
slet ikke fandt Bifald i Lavsmesternes Kreds.
Under disse Forhold falder det naturligt at sporge: men hvem er Bager
mester Sager? Han synes at have spillet en Rolle. Lige indvalgt blandt de
„32 Mænd" sætter han hele den ovenfor nævnte Sag i Bevægelse, og da de
„32 Mænd", inden de efter den nye Kommunallov ophøre at bestaa, den 8. April
1840 gjor Gilde for Magistraten, synes Sager at være en af de officielle Talere,
han udbringer Skaalen for Kommunens Opblomstring. Og han nævnes tidligere,
Da Overretsassessor P. V. Jacobsen 1835 i et Brev omtaler, at David er bleven
aktioneret for tre Artikler i det af ham redigerede Ugeblad „Fædrelandet", fojer
han til, at Artiklerne ikke vare skrevne af David, men af henholdsvis Johannes
Hage, Lehmann og Sager. Og til de her givne Oplysninger kan endnu fojes,
at Sager i 1840 ægter en Datter af en af Frisindets anseteste Førere, National
bankdirektør L. N. Hvidt, Bagermester Sager gjor herefter slet ikke noget Haand-
værker-Indtryk, og han var da, nærmere beset, heller ikke nogen almindelig
Bagermester, Lægesonnen Hans Carl Sager, der var født den 21, April 1808
i Thisted, var 1826 bleven Student og i 1831 juridisk Kandidat, hvorefter han
1836 havde overtaget sin Morfader, Bager Hamborgs Bageri paa Vesterbro,
Men Virksomheden herved synes ikke at have bundet ham stærkt. Den hin
drede ham i alt Fald ikke i 1839 at blive virksom Borgerrepræsentant og 1840
saavel Stænderdeputeret som Medlem af Kjøbenhavns Fattigdirektion, Ung
og arbejdsivrig var han i det Hele med overalt. Han ønskede at faa Sindssyge
anstalten paa Bidstrupgaard reformeret; han tog Ordet for Bekæmpelsen af de
mange løse Forbindelser, der den Gang fandt Sted mellem Kjøbenhavns Fattige,