

DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
43
Snedkermester J. Lasenius Kramp,
Bagermester H. C. Sager,
Drejermester L. L, Lohmann,
Bagermester A. Scherfig,
Hattemagermester Borge-Petersen,
Snedkermester P. C- Thymann,
Her er endnu at mærke, at Sager saa godt som var den yngste af disse
Ti; aldeles nojagtigt var Kramp det, han var nemlig fjorten Dage yngre end
Sager. De vare begge kun 32lA Aar, me
dens den ældste, Hof-Urmager Jiirgensen,
gik i sit 56de Aar. Naar Sager desuagtet
blev Formand, laa det vel i, at han som
Jurist er tænkt særlig dygtig til det Hverv,
Bestyrelsen skulde udføre, Udarbejdelsen
af et Forslag til Love for den nye For
ening. Men saa vist som dette Forslag, der
satte Foreningens Formaal i „at fremme
Haandværkets Tarv paa enhver hensigts
mæssig Maade", bestemte, at kun Haand
værkere, „som efter aflagt Prøve har vun
det Mesterret", kunde blive Medlemmer,
har Sager absolut ikke været den Lavs
fjende, som der strax kunde være Grund
til at tro. Trods sin akademiske Uddan
nelse, der gjorde, at han 1885 døde som
Byfoged i Rudkjøbing, havde han i Fe
bruar 1836 gjort Mesterstykke i Bagerlavet, og efter at han var bleven fast
Medlem af den administrerende Direktion for Kjøbenhavns Fattigvæsen, ud-
traadte han i Januar 1843 af den af ham selv foranledigede Lavskommission.
Da den provisoriske Bestyrelse med ham som Formand havde endt sit Hverv,
forlod han ikke Haandværkerforeningen, mindst til 1845 vedblev han at staa den
nær som Medlem af forskjellige i den nedsatte Komiteer og Udvalg. Først da
han i 1846 havde solgt sit Bageri, synes han at være traadt ud af Foreningen,
men den 15. September 1848 blev han paany Medlem, og var det nu formentlig,
til han i 1849 drog til Rudkjøbing.
De efter Sager kommende Formænd vare, som naturligt er, alle helt ud
Haandværkere:
Snedkermester A. D, Andersen (1841),
Bagermester A. Scherfig (1841-43),