45 / 232
44
DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
Bagermester J. A. E. Bock (1843-45),
Hof-Blikkenslager Fritz Meyer (1845-47),
Skomagermester C. F, Lier (1847-52),
Malermester C. Tilly (1852-53)
og saa Malermester A. C. Geisler, der blev den første Formand, der sad i længere
Tid (1853-63), og det endda i en Tid, der bragte vægtige Begivenheder, hvorom
i næste Afsnit,
Det, Haandværkerforeningen skulde,
var jo at samle de i de forskjellige Lav
delte Haandværkere til en Enhed eller
med andre Ord bringe Samling og Or
ganisation i Haandværkerstanden, Be
stræbelserne herfor førte dog ikke strax
til store Resultater. Foreningens Med
lemstal var og blev kun ringe, og dens
Repræsentantskab, hvori Lavenes Older
mænd, forsaavidt de indmeldte sig i For
eningen, vare fødte Medlemmer, fik ingen
Betydning. Oldermændene synes til Ti
der at have holdt sig tilbage. I Februar
1843 udsendtes der en Skrivelse til en
Række udenfor Foreningen staaende Ol
dermænd, og blandt de tolv, som derpaa
indtraadte, vare Oldermændene for bl. A.
saa store Lav som Murerlavet, Tømmer
lavet, Malerlavet o. s. v. Der var tilmed atter og atter Vanskelighed ved at faa
Nogen til at være Formand i Repræsentantskabet, hvad der førte til, at der
paa en Generalforsamling den 27, Marts 1850 enstemmigt vedtoges, at Formands
posten i Repræsentantskabet skulde bortfalde,
En Institution, der med en energisk Mand i Spidsen formentlig kunde have
udrettet ikke ubetydeligt, synker med andre Ord helt sammen. Men Sagen var
vel, at Flertallet af Foreningens ikke talrige Medlemmer trods Lovenes Bestem
melser endnu ikke kunde betragte den Opgave, der forelaa, som bestaaende i
Andet end at være imod enhver Ting, der kunde gribe forstyrrende ind i deres
Stilling som Lavshaandværkere, Der kommer Forslag nok frem, særlig fra enkelte