DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
45
Personer, og her spiller Kramp en ikke lille Rolle; der føres Forhandlinger og
afgives Betænkninger i ganske vid Udstrækning, men — de i ethvert Tilfælde
Bestemmende stillede sig som Regel ganske overlegent afvisende. De igjennem
Tiderne rodfæstede Lav skulde nok staa sig trods alle Angreb; det var utænke
ligt Andet! Nogle Beslutninger blev der dog taget. 1842 blev der saaledes efter
Kramps Forslag udsat en Præmie for den bedste Besvarelse af Fordelene ved
det bestaaende Lavsvæsen. Men Sagen
mislykkedes. Den nedsatte Komite, be
staaende af Professor J. F. Schouw, Over-
avditør Otto Muller, Bagermester A. Scher
fig, Hattemagermester Borge Petersen og
Drejermester L.L.Lohmann, mente ikke at
kunne indstille nogen af de fire indkomne
Besvarelser som værdig til den udsatte Pris.
Det blev aabenbart følt som en Skuf
felse, og Situationen bedredes ikke, da
Kontrolør H. P. Giessing udgav sin Be
svarelse af Prisopgaven („Om Laugsfor-
fatningens Gavnlighed11, S. 1-183, 1843).
Men derfor stod Lavsvæsenet i Forenin
gens Bevidsthed som lige ukrænkeligt. Da
den Sagerske Lavskommission efter syv
Aars Forløb naaede til at afgive sin Be
tænkning, betragtede Foreningen det gan
ske vist som en forholdsvis let Sag at
imødegaa den. Ethvert af Byens Haandværkerlav blev afkrævet en Erklæring,
og Foreningen udgav i 1848 de samlede Erklæringer som et lille Skrift „Haand-
værkerstandens Bemærkninger.......... indsendte til Borgerrepræsentationen af
Oldermændene paa Standens Vegne". Dermed mente den sikkert, at Alt var
gjort. Nogle indledende Udtalelser, der ganske i Overensstemmelse med „Be
mærkningerne" som helt afgjorende bleve fojede til ethvert af Kommissionens
ganske talrige Indstillingspunkter, ende med de stolt formulerede Ord: „Hermed
være vor Formening givet, vore Ønsker udtalte". Men saa fremkom i Forbin
delse med Grundlovsforslaget Udkastet til en Valglov, og det synes at have
rystet Foreningens tilsyneladende, næsten olympiske Ro. Her tonede noget virkelig