37 / 232
36
DA HAANDVÆRKERFORENINGEN BLEV TIL
Andet end til legemligt Slid i et Værksted. Som født den 5. Maj 1808 var han
kun 29 Aar, da han i 1837 stiftede „Snedkernes Tegneforening" med det Maal
for Oje, at de danske Snedkeres gamle Hæder skulde „restavreres". Han var
imidlertid endnu yngre og altsaa vel endnu oprindeligere, da han i 1833 som
helt ung Mester udsendte et lille Skrift om Snedkerlavets hele sorgelige Tilstand.
Idet han gaar ud fra, at Haandværksstanden, „er en af de nyttigste og agtvær-
digste Stænder, Staten ejer," maner han til „Samdrægtighed og Enighed" i Kamp
mod Tømrernes, Marchandisernes og Fuskernes „Indgreb i vore Lavsrettigheder".
Lavenes gjennem lange Tider nedarvede og derfor næsten som hellige ansete
Rettigheder vare inderst inde det bærende Grundlag for Haandværkernes Syn
paa Forholdene.
En af de „32 Mænd", der hørte til den Del af disses Forsamling, der uden-
videre gik over i Borgerrepræsentationen, var Bagermester H. C. Sager. Han
var bleven valgt i 1839, og strax efter Valget havde han fremsat et Forslag om,
at Forsamlingen skulde arbejde for Nedsættelsen af en Komite til Undersøgelse
af Fordelene og Manglerne ved den bestaaende Lavs- og Korporations-Indretning,
og hvad han særlig ved denne Lejlighed lagde Vægt paa, var, at Komiteen ikke
alene skulde søge skriftlige Oplysninger, men efter Forbilleder fra England
mundtlig skulde konferere med de Vedkommende „for at faa det Dunkle opklaret
og for at give dem tilstrækkelig Lejlighed til uden Forbehold at udtale sig over
Forholdene". Forslaget gav Anledning til en Række Forhandlinger, der endte
med, at saavel de „32 Mænd" som Magistraten sluttede sig til det. Sagen gik
saa til Kancelliet, der ogsaa var rede til at foreslaa Kongen Nedsættelsen af en
Komite bestaaende af fire Medlemmer valgte af de „32 Mand", en å to valgte
af Magistraten samt tre valgte udenfor disse Forsamlinger, og hertil var af de
„32 Mænd" foreslaaet Overretsassessor T, Algreen-Ussing, Overavditør O. Muller
og Professor C. N. David.
Men overfor den Sidstnævnte nedlagde et Flertal i Kancelliet Indsigelse.
„Et Hverv som det omspurgte kan ikke være at overdrage ham, efter at han
for Overtrædelse af Trykkefrihedslovgivningen har været underkastet Aktion i
en Sag, hvori han vel frifandtes for Tiltale, men som dog var af den Beskaffen
hed, at den Suspension fra hans Embede som Lærer ved Kjøbenhavns Univer
sitet, der ifølge allerhojeste Resolution indtraadte ved Sagens Anlæg, senere
forandredes til Entledigelse i Naade." Og saa kom den kongelige Resolution
af 3. April 1840 til at lyde paa, at Sagen helt skulde overlades Kjøbenhavns