101 / 363
og de bevilgende myndigheder, på samme måde som det er sket
med Danmarks tekniske Bibliotek.
Ved forskellige midlertidige bevillinger har biblioteket efter
sidste krig kunnet bevare sin standard så nogenlunde. Kontor- og
bogbindermaskiner er blevet anskaffet, og bl. a. er læsesalens og
katalogværelsets håndbiblioteker blevet udbygget. Men disse kræ
ver stadig fornyelse, nye udgaver, dublering af efterspurgte
værker — især af hensyn til de studerende — nye årgange af de
periodiske og uundværlige bibliografier o. s. v. Prisforhøjelser på
alle områder, forøgede krav, der er en følge af den videnskabelige
forsknings udvikling, nye lærestole og fagområder, der indlægges
under Højskolen, havde efterhånden gjort den årlige bevilling
utilstrækkelig. To gange i de sidste 50 år af bibliotekets historie
har det befundet sig i en bølgedal, nemlig i finansårene 1932/33
og 1957/58, hvor bogkøbet helt måtte opgives, og ingen abonne
menter på nye, vigtige tidsskrifter turde tegnes. Nu i marts 1958
har biblioteket imidlertid opnået en så stor forøgelse af den årlige
bevilling, at fremtiden tegner sig noget lysere, om end langt fra
så lyst, som det med god saglig begrundelse kunne ønskes.
Forskellige bibliografiske arbejder er foruden de ovenfor om
talte udgået fra biblioteket, således en fortegnelse over nyere litte
ratur på fremmede sprog om dansk landbrug ved Inger Malmtorp,
1952, et generalregister til Højskolens årsskrift 1917—56 ved
Astri Fossum, den danske del af Nordisk Jordbrugsforsknings
årlige oversigt over jordbrugslitteraturen 1952 ff. ved Ruth Han
sen, Dansk Landbrugslitteratur i Udvalg ved M. Lobedanz og
A. Milthers, 1938, og Nyere dansk landbrugslitteratur ved Vibeke
Ammundsen, 1952.
Mag. art. Max Lobedanz, der har været ansat ved biblioteket
siden 1917, afløste Raphael Meyer som leder i 1925.
Max Lobedanz.
98