missioner og beslaglægger derved en væsentlig del af hans tid.
Det kan således nævnes, at han siden 1938 har repræsenteret H ø j
skolen i Statens Planteavlsudvalg. I en række år beklædte han
formandspladsen i landbrugsministeriets udvalg vedrørende de
laboratorier, som er autoriseret i henhold til lov om handel med
foder- og gødningsstoffer samt i udvalget for tilsynet med denne
lovs overholdelse. Han har desuden sæde i Hedeselskabets For
søgs- og Forskningsudvalg, i Landbrugsministeriets Jordbonite-
ringskommission, i Samordningsudvalget vedrørende Tøndermar
sken, i Udvalget for Afvandingsforsøg i Tøndermarsken, i Atom
energikommissionen m. m., og han er for tiden formand i Land
brugsministeriets Jordanalyseudvalg, hvis opgave er at udarbejde
forskrifter til ensartede metoder til jordbundsanalyser og at frem
sætte forslag til en ordning vedrørende hensigtsmæssig udnyttelse
af analyserne i praksis.
Dertil kommer i de senere år lejlighedsvis deltagelse i interna
tionale møder og kongresser i tilknytning til arbejdet indenfor
FAO og dermed beslægtede organisationer. Endelig kan nævnes
arbejdet i faglige sammenslutninger som Det internationale Sel
skab for Jordbundsvidenskab og Nordiske Jordbrugsforskeres
Forening (N.J.F.). I den første af disse organisationer har afde
lingens leder i en periode været præsident for sektionen vedrø
rende jordbundskemi, i den anden har han siden 1951 beklædt
stillingen som den danske afdelings formand, i tiden 1951—54
tillige som dens præsident.
Det kan diskuteres, om en så mangeartet, tidskrævende virk
somhed strengt taget er forenelig med stillingen som lærer og
afdelingsleder ved Højskolen, men den synes for manges vedkom
mende nu næsten uundgåelig. Man får så håbe, at den bliver til
almen nytte, og trøste sig med, at den da falder i tråd med det,
som er Højskolens egentlige formål: at fremme og udvikle jo rd
bruget i Danmark.
S. Tovborg Jensen.
126