der vil huskes af talrige kandidater som en elskværdig, kyndig og
forstående vejleder ved indføringen i den kvantitative analyses
særegne arbejdsmetoder.
K. Rørdam var en flittig forsker, og der foreligger fra hans
hånd en række videnskabelige publikationer, som spænder over
emner fra ren kemi til „Kemisk Geologi og kemisk Agrogeologi“.
Det er bemærkelsesværdigt, at han så tidligt som i 1914 har be
skæftiget sig med „Paavisning af smaa Mængder Metaller i dan
ske Jord- og Stenarter“, deriblandt kobber, zink og mangan. Det
er senere blevet erkendt, at mange sådanne „mikronæringsstoffer“
kan have afgørende betydning for afgrødernes vækst og udvik
ling. De studeres derfor nu indgående i en mængde laboratorier
verden over og benyttes i stigende omfang som virksomme gød
ningsmidler.
Foruden som lærer ved Højskolen virkede Rørdam fra 1906 til
sin afgang i 1930 som landbrugsministeriets konsulent i agrikultur
kemi. Han var som sådan formand for et ministerielt udvalg, der
udarbejdede en række arbejdsforskrifter for analyser af foder-
og gødningsstoffer, forskrifter, som må følges af de autoriserede
laboratorier, såfremt analyserne skal have retsgyldighed.
Disse forskrifter, der udkom i 1922, blev efter en ændring af
loven om handel med foder- og gødningsstoffer i 1939 afløst af
en ny samling, der var udarbejdet af et tilsvarende udvalg, hvis
formand var den nuværende leder af Agrikulturkemisk Labora
torium.
Agrikulturkemien som studiefag har siden professor Rørdams
afgang ikke undergået principielle ændringer. Vel er nye analyse
metoder og nyt apparatur taget i anvendelse, som f. eks. elektro-
metriske pH-bestemmelser, flammefotometri, fotoelektrisk kolori-
metri m. m., men det centrale i faget er stadigvæk oplæringen i
kvantitativ analyse og dens praktiske anvendelse i jordbruget.
Undervisningen i mineralogi og geologi foregår efter de samme
retningslinjer som tidligere, men dens omfang er reduceret betyde
ligt til fordel for den landøkonomiske jordbundslære.
Denne disciplin har i de sidste decennier — navnlig i kraft af
russiske forskeres indsats — delvis skiftet karakter og har fra at
være en gren af geologien udviklet sig til en selvstændig viden
123