Previous Page  218 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 363 Next Page
Page Background

ville blive uoverkommelig for afdelingen, oprettede smedemester­

foreningen én lærlinge- og beslagskole for øerne i Haslev og én

for Jylland i Sønderborg, hver med en eksamineret beslagsmed

som lærer i beslagkunstens praksis og en stedlig dyrlæge som lærer

i dens teori. Gennem oprettelsen af de to lærlinge-beslagskoler fik

et stort antal grovsmede inden svendeprøvens aflæggelse adgang

til en forsvarlig uddannelse i beslagkunstens teori og praksis, hvad

beslag af sunde hove angår (normalbeslaget). Dette foranledigede

afdelingen til at gøre adgangen til sit årlige kursus for beslag­

smede afhængig af, at vedkommende havde aflagt svendeprøven

ved en af lærlinge-skolerne, således at uddannelsen ved afdelingen

kunne koncentreres om udførelsen af sygebeslag og orthopædisk

beslag, der er beslagsmedens vanskeligste opgaver. Indtil videre

har denne adgang til specialkursus i sygebeslag og orthopædisk

beslag imidlertid ikke slået rigtig an, hvad der må ses på baggrund

af tidens store reduktion i landets hestebestand og dermed føl­

gende indskrænkning af virkefeltet på hestebeslagets område.

Afdelingens tidligere omtalte undervisning for beslagsmede-

lærlinge under Københavns Smedelaug ophørte 1951, fordi an tal­

let af sådanne lærlinge efterhånden svandt ind til et minimum og

kunne sendes til lærlinge-beslagskolen i Haslev.

Siden 1952 har afdelingen afholdt 3 dages kurser i kvægets

klovpleje med uddannelse af professionelle klovbeskærere for øje.

Af disse kurser er der årligt holdt 3 med gennemsnitlig 15 del­

tagere. Den teoretiske undervisning i kvægets klovpleje omfatter

klovens og lemmernes anatomi samt lemmernes ydrelære, klov­

plejen, klovens sygdomme samt klovens beskæring. Kursus om­

fatter 5—6 timer teori og ca. 10 timer praksis (klovbeskæring på

„døde“ koben og på levende køer).

Afdelingens litterære produktion har i det svundne halve

århundrede været ganske omfattende. Lærebøger i beslaglære

samt i kvægets klovpleje er udgivet, ligesom disse emner er belyst

i artikler til adskillige leksika og andre samleværker. Dertil kom­

mer mange afhandlinger og meddelelser i veterinære tidsskrifter

og andre fagblade angående specielle spørgsmål af betydning

indenfor fagets område, herunder også belysning af beslagsmedens

civilretlige ansvar ved beskadigelser af hesten ved beslagets ud­

215