222 / 363
ser af embryotomiøvelserne fandt sted. Folmer Nielsens største
arbejdsindsats kom dog til at ligge på ufrugtbarhedsforskningens
område, især ufrugtbarhedsårsagerne hos kvæg. Folmer Nielsens
indsats på dette område havde i flere henseende udpræget karak
ter af et pionerarbejde, og mange stipendiater fra udlandet søgte
i disse år til afdelingen. En række større gårde blev knyttet til
Fødeklinikken, og her gennemførte Folmer Nielsen lige til sin død
omfattende undersøgelser over kvægets sterilitet og uddannede de
studerende i drægtighedsdiagnostik. I 1928, da Højskolens store
udvidelse var afsluttet, kunne afdelingen tage Fødeklinikken i
anvendelse. Klinikken, der foruden operationsstuer og laboratorier
fik staldplads til fødepatienter, blev opført efter planer, der var
udarbejdet af afdøde professor Sand, hvis portrætrelief findes på
klinikkens østlige ydermur. I begyndelsen af trediverne blev
spørgsmålet om den artificielle insemination af husdyrene aktuel,
og fra slutningen af 30’erne lagde denne avlsmetode beslag på en
stor del af afdelingens arbejdskraft. Folmer Nielsen kom dog kun
delvis til at lede udviklingen af den praktiske gennemførelse af
insemineringsarbejdet her i landet. Hans interesse lå stadig på
ufrugtbarhedsforskningens område, selv om afdelingen gennem
undervisningen og ved fremstilling af forskellige instrumenter til
kunstig sædoverføring, bl. a. i hesteavlen, i nogen grad bidrog til
at fremme den nye udvikling. I 1948 oprettedes en reservedyr-
lægestilling ved Fødeklinikken, og samtidig indførtes faget kunstig
sædoverføring som eksamensfag. I de følgende år voksede ufrugt-
barhedsproblemerne ude i det praktiske kvægbrug meget betyde
ligt, og der opstod fra mange sider et ønske om en mere intensi
veret ufrugtbarhedsforskning. Folmer Nielsen påbegyndte p lan
læggelsen af et institut for denne forskning, men midt i arbejdet
hermed blev han under en forelæsning ramt af en hjerneblødning
og døde i marts 1950. Ved Folmer Nielsens død blev Den ambula
toriske Klinik foreløbig udskilt fra fagområdet, og senere, ved
reservedyrlæge Å. Jacobsens fratræden, oprettedes en selvstændig
ambulatorisk klinik. I 1951 konstitueredes N. O. Rasbech som
professor i fødselshjælp og udnævntes i 1953 til professor i obste
trik og gynækologi. I denne periode planlagdes og opførtes det nye
Institut for Sterilitetsforskning. Der oprettedes 3 afdelinger, hvoraf
219