Previous Page  227 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 227 / 363 Next Page
Page Background

kyllingediarré foretaget bakteriologisk undersøgelse af kyllinger,

der var mistænkt for denne sygdom, men da det var meget uhel­

digt, at en del fjerkræ gik til serumlaboratoriet og en anden del

til Fjerkræklinikken, fik professor Adsersen gennemført, at samt­

lige sektioner af fjerkræ blev foretaget af Fjerkræklinikken, me­

dens de serologiske undersøgelser foretoges på serumlaboratoriet.

Midlerne til gennemførelse af disse undersøgelser blev for 1934—

35 stillet til rådighed af landbrugslotteriet. Da dette i det følgende

år ikke så sig i stand til at afse penge til dette formål, modtog pro­

fessor Adsersen en personlig bevilling fra landbrugsministeriet.

Denne blev fra 1935 givet på Veterinærdirektoratets budget, hvor

den afholdtes af kontoen for bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Efter udstedelsen af bekendtgørelse af 28. december 1935 ved­

rørende bekæmpelse af smitsom kyllingediarré (hønsetyfus) og

smitsom hønselammelse i rugerier og dertil knyttede hønsehold

figurerer Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser — som det kom

til at hedde — på en særlig konto under Veterinærdirektoratet.

I de følgende å r steg antallet af indsendelser i en sådan grad,

at pladsforholdene på Klinikken for mindre Husdyr blev ganske

utilstrækkelige. Dette medførte, at Hygiejnisk-bakteriologisk La­

boratoriums tidligere lokaler i bygningen for patologisk anatomi

stilledes til rådighed for Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser,

som siden efteråret 1939 har haft til huse dér. Udgifterne til labo­

ratoriets drift afholdes altså af en bevilling på Veterinærdirekto­

ratets budget, medens Højskolen stiller lokaler til rådighed.

Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser fungerede i begyndelsen

hovedsagelig som et diagnostisk laboratorium, men udviklingen

førte med sig, at også forskellige forskningsmæssige problemer

blev taget op, i første række smitsom kyllingediarré, der i løbet af

få år kom under kontrol, men også en sygdom som neurolymfo-

matosis gallinarum (hønselammelse) blev indgående undersøgt.

Senere kom andeparatyfus (fjerkræsalmonellose), coccidiose,

round-heart-disease m. v. og i de seneste år tillige en række ernæ-

ringslidelser. At forskningen er kommet i forgrunden, er en gan­

ske naturlig udvikling, når man tager i betragtning, hvor store

værdier der står på spil for fjerkræholdet. Det var derfor rimeligt,

at professor Adsersen i 1949 stillede forslag om bygning af en

224