Previous Page  225 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 225 / 363 Next Page
Page Background

væsentligst hidrører fra København, har gennem den forløbne

periode været af tilnærmelsesvis konstant størrelsesorden.

Indtil 1943 modtog de studerende undervisning under en med­

hjælpertjeneste og en derpå følgende klinikertjeneste; siden da

har de studerende kun skullet gøre tjeneste som klinikere. I 1919

indførtes et indledende kursus i kliniske undersøgelsesmetoder.

Eksamen har i hele perioden været praktisk-mundtlig, omfattende

undersøgelse af patient, journalskrivning og nærmere mundtlig

redegørelse for sygdomstilfældet. Indtil 1934 benyttedes som

eksamenspatient hund, kat eller et stykke levende fjerkræ. Fra

1934 indtil 1951 benyttedes sædvanligvis kun hund eller kat; 1951

—1957 har eksamen yderligere omfattet undersøgelse af et stykke

dødt fjerkræ eller præparat heraf.

Professorerne Carl H. Hansens og V. Adsersens omfattende

viden og evne til at følge og på kritisk vis nyttiggøre det værdi­

fulde i det nye, som er kommet udefra, har i høj grad præget

undervisningen. Disse læreres indgående kendskab til den farma­

kologiske disciplin har muliggjort en detailleret diskussion ved­

rørende de farmakoterapeutiske problemer, hvilket har været et

stort gode for undervisningen.

Ved professor Adsersens afgang fra Laboratoriet for F jerkræ­

undersøgelser blev undervisningen i fjerkræsygdomme skilt ud

fra klinikken, og der oprettedes et selvstændigt lektorat i fjerkræ ­

sygdomme, som bestrides af lederen af Fjerkrælaboratoriet.

I den forløbne tid har der været gennemført forskningsarbejder,

som har omfattet sygdomme hos hund og kat samt nyttefjerkræ.

Der har specielt på sidstnævnte område været ydet en meget be­

tydelig indsats.

Til hjælp ved undervisningen har klinikforstanderen indtil 1945

haft 1 assistent, hvorefter der yderligere oprettedes en reserve-

dyrlægestilling ved klinikken. Klinikkens lokaler udvidedes bety­

deligt ved forskellige tilbygninger i henhold til love af 19. marts

og 10. august 1918. Der installeredes i 1941 et røntgenanlæg ved

klinikken. I 1952 anskaffedes laboratorieudstyr, beregnet til kli-

nisk-kemiske undersøgelser; samtidig ansattes en laboratorieassi-

stent. I 1957 blev der indkøbt udstyr til elektro-kardiografiske

undersøgelser.

222