231 / 290
224
Dette kom først i Stand efter et kortvarigt Interregnum. Medlemmerne af
de to Selskaber indkaldtes til et konstituerende Møde 31. Oktober 1872, hvor
man midlertidig valgte Prof.
C. J. E. Hornemann
til Formand og nedsatte et
Udvalg, bestaaende af
C. G. Gædeken, Fr. Trier, Edm. Hansen
og
W . Holmer
til at udarbejde de nye Love, som skulde forelægges til Vedtagelse paa en
Generalforsamling den 21. November. Disse var i alt væsentligt de samme,
der gælder den Dag i Dag. Selv om de er ændrede mange Gange efter Tidens
Behov, er det faste Skelet i dem uforandret. Udvalgets Ordfører var Trier, der
fastslog, at det nye Selskabs Formaal maatte være dels det videnskabelige,
som Philiatrien havde haft, dels det mere praldiske, udadgaaende, som havde
haft sit Hjem i det kgl. med. Selskab. Forslaget kom derfor til at sætte som
Selskabets Formaal:
at bidrage til Lægevidenskabens Fremme, at udbrede nyttige Kundskaber
og Sans for Videnskabelighed indenfor sine egne Grænser, samt ved
udadgaaende Skridt at virke i Videnskabens, Medicinalforholdenes og den
offentlige Sundheds Interesse.
Man søgte at imødegaa de Vanskeligheder, der kunde rejse sig ved, at
der ikke kunde skaffes tilstrækkelige Foredrag til Aarets 12 Møder, ved inden
for Selskabet at danne Foredragsforeninger med kort Eksistens. Formanden
skulde sende en Skrivelse med Opfordring til at indtræde rundt til alle Med
lemmer, og man kunde saa frivillig træde ind, hvis man havde Lyst, men
de, der meldte sig, var forpligtede til i alfabetisk Orden at holde Foredrag,
naar de var blevet varslede 8 Dage forud. Var alle de pligtige Foredrag holdte,
døde Foreningen af sig selv og en ny skulde da dannes.
De udadgaaende Skridt skulde lægges i Hænderne paa et
staaende Udvalg,
men dette mødte heftig Modstand.
C. Lange
bekæmpede det energisk, navnlig
under Henvisning til at et saadant neppe kunde indeholde Repræsentanter
for den specielle Sagkundskab. Saadanne skaffedes lettere til Veje ved Valg
af smaa Udvalg, afpassede efter den foreliggende Sag.
Holmer
afslørede, at
Udvalget var tænkt som »et konservativt Element«, et Slags Første-Kammer,
et noget uheldigt Begreb, navnlig fordi man havde tænkt sig det
bestaaende af 25 Medlemmer, altsaa en meget betydelig Del af Medlems-
antallet. Udvalget gik dog igennem med 14 Medlemmer, fra anden Side
var der foreslaaet 10.
Nogen Vanskelighed voldte Æresmedlemmerne og de korresponderende.
Udvalget havde foreslaaet, at de allerede udnævnte skulde have Lov at for
blive, men at nye ikke skulde udnævnes.
Hemme
foreslog, at man vedblivende
skulde udnævne hvem der var værdig, men
C. Lange
vilde have hele Para
grafen strøget, og det blev der Flertal for. Der forlød intet om, at man
underrettede de paagældende om Forandringen. Flere Aar senere viste det
sig, at man roligt havde tiet stille og ladet dem dø ud af sig selv.