224 / 290
219
svarede til det ydede Arbejde. Endvidere udsendte de en alvorlig
Opfordring til alle ærekære Læger til at protestere ved ikke at søge de
omtalte Embeder.
Det var naturligt, at naar den Slags Sager kunde komme under Debat
(og det havde de gjort flere Gange siden Philiatriens Stiftelse), saa kunde
Spørgsmaalet om at tage Initiativet til at organisere Københavns Læger som
en Kredsforening under alm. dansk Lægeforening, ogsaa rejses i Selskabet.
Det blev dog afvist (Maj 1860), for det første fordi Selskabet vanskeligt kunde
optræde overfor andre end Medlemmerne og dernæst fordi der allerede var
valgt de Tillidsmænd indenfor den københavnske Lægestand, som skulde
forberede den ønskede Organisation.
Om det nu var fordi den nystiftede Lægeforening fangede Medlemmernes
Interesse eller andre Grunde var medvirkende, saa er det dog sikkert, at
Philiatrien fra Begyndelsen af 60-erne atter var i Tilbagegang. Medlems-
antallet, der havde været over 70, var gaaet ned til omkring 50, Møderne var
daarligt besøgte, Komitéerne lod aldrig høre fra sig og de udadgaaende Skridt
var gledet Selskabet fuldstændigt af Hænde. Man forsøgte saa i 1862 at indføre
Referater af Tidsskriftafhandlinger, og man bevilgede 200 Rbdlr. til Anskaf
felse af Litteratur, samtidig med at,
Briinniche, Hempel
og
Howitz
blev valgt
til at administrere dem for det første Aar, skønt de havde foreslaaet en
Forretningsorden af anden Art. Selskabet vilde dog ikke anerkende denne, der
i det hele var ret kompliceret. Foranstaltningen bragte straks en lille Stigning
i Medlemsantallet og Møderne blev bedre besøgt. Udgifterne til »videnskabelig
Underholdning« havde andraget 100 Rigsdaler og den Sum fastsattes ogsaa for
det næste Aar.
Med Udgangen af 1863 slutter Philiatriens sidste eksisterende Forhand
lingsprotokol, og Midler til at følge Selskabets Skæbne videre indtil Sammen
smeltningen med det kgl. medicinske Selskab findes ikke, idet der ikke
udsendtes trykte Referater af de indre Forhandlinger. Man maa derfor om
denne Tidsperiode henholde sig til det tidligere anførte. Hvorledes Forhand
lingerne om Sammensmeltningen forløb, kan ses der, og Philiatrien havde
endda et udmærket Kort paa Haanden, at den var et velsitueret Selskab, idet
den i Obligationer anlagte Formue androg over 600 Rbdlr. Philiatrien havde
i sine Leveaar været et Selskab, der i ualmindelig Grad havde været et Barn
af sin Tid. Født under flammende Protester mod det bestaaende, havde det
oprindelig været en Jakobinerklub eller en Bolschevikorganisation, i hvilket
et paa den Tid meget radikalt Frisind havde ført Ordet. Lidt efter lidt havde
det søgt roligere Vande, men ogsaa der havde det haft Retfærdighed for alle
paa sit Program, og i videnskabelig Henseende havde det fra sin første Tid
til Sammensmeltningen staaet højt, fordi det stadig havde Øjet aabent for
det nye, der kom frem. Nye store Afsnit af Medicinen indlededes, baade da
Selskabet stiftedes, og da det ophørte at eksistere. Det havde været den patolo