219 / 290
214
Komitébeslutninger. Men inden dette Maskineri var sat i Gang var Kolera
lægeforeningen i Virksomhed. Nu maatte man nøjes med at fremdrage Resul
taterne og se hvad der kunde gøres i Gentagelsestilfælde. Selvfølgelig rejstes
Spørgsmaalet Infektion-Karantæne ogsaa i denne Kreds. Mærkeligt er det at
se, hvor snublende nær man ad klinisk Vej var kommet til det rigtige. Man
taler, om Smittens latente Stadium, om Muligheden for at et enkelt Individ kan
være Smittebærer og om at Karantænen maa ændres, hvis noget saadant
kan finde Sted; desuden drøftes Spørgsmaalet Kontagium indgaaende, foruden,
naturligvis, de kliniske Symptomers Variabilitet. Hele Philiatriens store
videnskabelige Interesse blusser op igen, rigtignok i den gamle Form med en
Komité, der selv skal vælge sit Arbejdsomraade, udsende Skemaer og bearbejde
Stoffet. Man forlader dog Komitéen, som ikke antages at ville kunne gøre
større Nytte, da Medicinsk Selskabs hygiejniske Udvalg har taget fat og Kolera
lægeforeningen ogsaa arbejder med de samme Ting, men i flere Møder er
Sygdommen Genstand for Diskussion og der griber man straks fat paa Spørgs
maalet om Enkeltmands Infektion. Frederikshavn inficeres saaledes gennem
en Fyrbøder, Roskilde faar ingen Epidemi, skønt Sygdommen
6
Gange er
bragt dertil af enkelte Personer. I Frederiksborg var det lige saadan. Paa
Færøerne havde der været Kolerine, men ingen Kolera, skønt Skibsfarten var
uforandret. Ogsaa en Husepidemi paa GI. Kongevej omtales. Et kolerasmittet
Barn sættes i Pleje. Dagen efter bryder Sygdommen ud og af 18 Beboere
angribes 13 og
6
dør. Et Bidrag til Forstaaelsen af Epidemiens Form gav
M. Salomonsen,
idet han viste, at den maatte være uafhængig af atmosfæriske
Forhold, da Sygdommen holdt sig til enkelte Kvarterer af Byen og aldrig gjorde
Spring, som f. Eks. la Grippe. I Tilslutning til disse Koleramøder stillede
man »Jordbundens Infektion og Midlerne derimod« op som Diskussionsemne
og da
Colding
og
Thomsens
Brochure var udkommet (33) blev den inddraget
i Forhandlingerne. Man anerkendte Undersøgelsernes store Værdi, »og hvis
Lægernes Anskuelse maatte blive den samme som Forfatternes, vilde det
maaske endog kunne paavirke Hovedstadens Communalbestyrelse!« Men hertil
har Sekretæren sat et stort ? i Protokollen.
Det kgl. medicinske Selskabs Komitéer eller Udvalg, som de senere kom
til at hedde, havde faaet en meget stor Betydning, ikke mindst i offentlig
Henseende og Philiatrien skulde snart søge at efterligne dem. Ved Nytaarstid
1854 foreslog
Lehmann
en lignende Ordning indført, idet der skulde dannes
et Antal Komitéer, af hvilke hver især skulde repræsentere en af Videnskabens
Hovedgrene. Man gik ind paa Forslaget og der blev ialt tre, en for Anatomi
og Fysiologi, en for den ydre og en for den indre Patologi. Under den første
skulde patologisk Anatomi, Fysiologi og Kemi regnes. Da man ikke kunde
tvinge Medlemmerne ind i dem, skulde alle indbydes til at deltage. Naar saa
et Antal Deltagere var tegnet i hver Komité, skulde den ældste indkalde til
Møde, i hvilket en Formand skulde vælges, Planen for Virksomheden fast