KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

209

Princip, at der burde gives saa mange som muligt Adgang til at blive Reserve-

akkuchører.

Saxtorph,

hvis Tid var udløben, havde nemlig faaet Forlængelse,

og man vilde endog udvide hans Virksomhed. Det viste, »at Embederne

oprettes for visse Personer, som i Forvejen er udsete til at beklæde

dem.«*)

Da Krigen 1848 brød ud, var det rimeligt, at dens Indflydelse ogsaa vilde

gøre sig gældende indenfor Philiatriens Rækker. Fra Marts hævede man

Møderne. Interessen og Tankerne var andet Steds henne og mange af Med

lemmerne var kaldt til Krigsskuepladsen. Forinden Møderne afsluttedes, be

stemte man, at Forhandlingerne foreløbig ikke skulde udgives, de havde kostet

for mange Penge i Forhold til den Interesse, de havde. De var i Virkeligheden

ogsaa kun et meget nødtørftigt Uddrag af Forhandlingsprotokollen og kun

Kasuistik og patologisk Anatomi refereredes med nogen Udførlighed. I de to

paafølgende Kvartaler blev der ingen Forhandlinger udgivet, men paa den

ordinære Generalforsamling indbragte Sekretæren Forslag om, at der hvert

Kvartal blev udgivet et kortfattet Uddrag af de Meddelelser, der var gjorte i

Selskabet og som ikke var trykte andetsteds, for de allerede offentliggjorte vilde

man nøjes med en Henvisning. De nævnte Uddrag vilde man søge at faa

optaget i et eller andet medicinsk Tidsskrift uden Udgift for Selskabet og

under en Redaktion, bestaaende af Præses, Sekretæren og et for et Aar valgt

Medlem. Fra Januar 1849 fik man en Aftale i Stand med Bibliotek for Læger,

dog paa den Betingelse, at dettes Redaktør skulde optages i Redaktions

komitéen.

Krigens Virkninger sporedes ved en Ændring i Foredragenes Art. Nu

blev det for en kort Stund Krigskirurgien, Beretninger fra Lazaretterne og

lignende, der sattes i Højsædet, men dertil kom ogsaa nogle Beretninger om

Kolera-lignende Tilfælde, og Diskussion om de foreløbige Bestemmelser om

Oprettelsen af Kolerahospitaler. Man havde et Indtryk af, at Faren nærmede

sig, nu da Sygdommen havde vist sig i Nabolandene og enkelte Tilfælde var

konstaterede i Kystbyerne, bl. a. i Dragør. Men over alt dette glemte man

ikke Daaresagen, som Philiatrien jo havde om ikke rejst, saa dog ydet sin

varmeste Interesse og et meget stort Arbejde, og da der fra finansministeriel

Side var bleven stillet et Forslag om at standse Opførelsen af den paatænkte

jyske Helbredelsesanstalt for Sindssyge, slog

Ballin

Alarm, fik indkaldt en

ekstraordinær Generalforsamling og foreslog, at man skulde indsende en

Protestadresse til Rigsdagen. Han mindede om Philiatriens mangeaarige

Arbejde for Daaresagen og kunde meddele, at alt var i Orden til Opførelsen

af Hospitalet. Byggepladsen var udset, Bygningskommissionen udnævnt og

alle Erklæringer fra Myndighederne fremskaffede, da Statsraadet, 7. Novem-

Th. Collins

Udnævnelse til Teaterlæge, samme Dag Forgængeren var afgaaet, gav i

Februar 1849 Anledning til heftige Protester, bl. a. fordi han i Udnævnelsen var bleven

kaldt »konstitueret Teaterlæge«, hvad ingen havde vidst, at han var.