212 / 290
207
Formaal til at omfatte »alt hvad der kan have Interesse for Lægestanden i
Almindelighed,« derved opnaaede man, at Medlemmerne selv kunde afgøre,
hvad man vilde forhandle og der var altsaa fremtidig en Mulighed for at
undgaa den rene Bysladder.
Hornemann,
for hvem Tampen nylig havde
brændt, fandt det usømmeligt at indkalde nogen for Philiatriens Domstol,
navnlig da man ikke kunde tvinge den paagældende til at møde frem.
For kort Tid siden havde Selskabet interesseret sig for Apotekernes
Forhold og det skulde ikke vare længe før det kom til det igen. Sundheds
kollegiet havde nemlig tilskrevet Kancelliet og bedt om, at der maatte blive
fastsat en nøjere Grænse mellem Apotekernes og Materialisternes Handels
rettigheder. Kancelliet havde foreløbig ikke taget Stilling til Sagen, men
sendt Skrivelsen videre til Borgerrepræsentationen, som havde svaret med
en Erklæring, udstedt af dens Lavskomité, men som Kancelliet ikke vilde gaa
ind paa, da det overlod Materialisterne at sælge
medicamenta simplicia
og
Apotekerne
composita.
Saa simpelt kunde Sagen ikke ordnes og der nedsattes
da et Udvalg bestaaende af nogle Borgerrepræsentanter og nogle Medlemmer
af Sundhedskollegiet. Præses,
Ballin,
gjorde nu opmærksom paa, at hvis det
kommunale Forslag gik igennem, vilde al Garanti og Kontrol med det samme
være hævet, idet visse Artikler solgtes baade af Apotekere, Materialister og
Urtekræmmere. Den foreslaaede Ordning vilde betyde Apotekernes Ruin, da
en stor Del af deres Indtægter skyldtes Haandkøbssalget. Under Diskussionen
var der flere, der mente, at i denne Sag burde Philiatrien ikke give sit Besyv
med, for ikke at faa Ord for at blande sig i alt muligt, men disse blev
overstemte og man valgte
Ballin,
Prof.
Christensen
og Prof.
Larsen
til at
undersøge Sagen. De henstillede i deres Beretning, at Bestemmelserne ændre
des til, at det kun blev Apotekerne tilladt at handle med Medicinalvarer,
med Undtagelse af saadanne, der tillige havde økonomisk og teknisk Betyd
ning; eller, hvis Materialisterne skulde blive ved og der tillige skulde gives
dem større Rettigheder, end de bestaaende, disse da maatte ordnes saaledes
som man havde gjort det i Preussen og flere andre tyske Stater. Om denne
Ordning gav Komitébetænkningen udførlige Oplysninger (29). Efter en Del
Vanskeligheder blev man enig om, at Betænkningen skulde udgives i
Selskabets Navn.
Nu gjordes der imidlertid nye Indvendinger, ikke mod Sagen, men mod .
dens formelle Ordning.
Brion
fordrede nemlig, at det for Fremtiden maatte
gøres til fast Regel, at enhver Komitébetænkning først skulde trykkes som
Manuskript og omdeles til Medlemmerne, inden den udsendtes offentligt.
Selskabet vilde nemlig efterhaanden miste al Autoritet, naar en stor Del af
Medlemmerne aldrig havde set de Erklæringer, der indsendtes i Selskabets
Navn.
Ballin
vilde imidlertid hævde Philiatriens Ret til at bestemme i hvert
enkelt Tilfælde, hvorledes man havde at forholde sig. Mening stod mod
Mening og overens kunde man ikke komme, og saa kom det til at gaa ud