Previous Page  212 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 290 Next Page
Page Background

207

Formaal til at omfatte »alt hvad der kan have Interesse for Lægestanden i

Almindelighed,« derved opnaaede man, at Medlemmerne selv kunde afgøre,

hvad man vilde forhandle og der var altsaa fremtidig en Mulighed for at

undgaa den rene Bysladder.

Hornemann,

for hvem Tampen nylig havde

brændt, fandt det usømmeligt at indkalde nogen for Philiatriens Domstol,

navnlig da man ikke kunde tvinge den paagældende til at møde frem.

For kort Tid siden havde Selskabet interesseret sig for Apotekernes

Forhold og det skulde ikke vare længe før det kom til det igen. Sundheds­

kollegiet havde nemlig tilskrevet Kancelliet og bedt om, at der maatte blive

fastsat en nøjere Grænse mellem Apotekernes og Materialisternes Handels­

rettigheder. Kancelliet havde foreløbig ikke taget Stilling til Sagen, men

sendt Skrivelsen videre til Borgerrepræsentationen, som havde svaret med

en Erklæring, udstedt af dens Lavskomité, men som Kancelliet ikke vilde gaa

ind paa, da det overlod Materialisterne at sælge

medicamenta simplicia

og

Apotekerne

composita.

Saa simpelt kunde Sagen ikke ordnes og der nedsattes

da et Udvalg bestaaende af nogle Borgerrepræsentanter og nogle Medlemmer

af Sundhedskollegiet. Præses,

Ballin,

gjorde nu opmærksom paa, at hvis det

kommunale Forslag gik igennem, vilde al Garanti og Kontrol med det samme

være hævet, idet visse Artikler solgtes baade af Apotekere, Materialister og

Urtekræmmere. Den foreslaaede Ordning vilde betyde Apotekernes Ruin, da

en stor Del af deres Indtægter skyldtes Haandkøbssalget. Under Diskussionen

var der flere, der mente, at i denne Sag burde Philiatrien ikke give sit Besyv

med, for ikke at faa Ord for at blande sig i alt muligt, men disse blev

overstemte og man valgte

Ballin,

Prof.

Christensen

og Prof.

Larsen

til at

undersøge Sagen. De henstillede i deres Beretning, at Bestemmelserne ændre­

des til, at det kun blev Apotekerne tilladt at handle med Medicinalvarer,

med Undtagelse af saadanne, der tillige havde økonomisk og teknisk Betyd­

ning; eller, hvis Materialisterne skulde blive ved og der tillige skulde gives

dem større Rettigheder, end de bestaaende, disse da maatte ordnes saaledes

som man havde gjort det i Preussen og flere andre tyske Stater. Om denne

Ordning gav Komitébetænkningen udførlige Oplysninger (29). Efter en Del

Vanskeligheder blev man enig om, at Betænkningen skulde udgives i

Selskabets Navn.

Nu gjordes der imidlertid nye Indvendinger, ikke mod Sagen, men mod .

dens formelle Ordning.

Brion

fordrede nemlig, at det for Fremtiden maatte

gøres til fast Regel, at enhver Komitébetænkning først skulde trykkes som

Manuskript og omdeles til Medlemmerne, inden den udsendtes offentligt.

Selskabet vilde nemlig efterhaanden miste al Autoritet, naar en stor Del af

Medlemmerne aldrig havde set de Erklæringer, der indsendtes i Selskabets

Navn.

Ballin

vilde imidlertid hævde Philiatriens Ret til at bestemme i hvert

enkelt Tilfælde, hvorledes man havde at forholde sig. Mening stod mod

Mening og overens kunde man ikke komme, og saa kom det til at gaa ud