KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

211

til Kultusministeren, bestaaende af Prof.

Fenger

og Lektor

Bagge.

Ministeren,

Prof.

Madvig,

tog venligt mod Deputationen og gjorde opmærksom paa, at

ikke alle Skoler og Undervisningsanstalter kunde samles under Kultus-

ministeriet, navnlig ikke dem, der gav en speciel Faguddannelse, som f. Eks.

de militære Skoler, der maatte ledes af Fagmænd. Paa samme Maade gik det

formentlig Veterinærskolen, hvis Studium var saa specielt, at Undervisnings

ministeren intet Indblik kunde have i det. Diskussionen fik et Stænk af

Komik, da de deputerede indvendte, at Teologi, Jura og Medicin ogsaa var

specielle Fagstudier, i hvilke Ministeren sikkert ingen Indsigt havde. Derfor

var det saa vist indrettet, at der ved Universitetet fandtes et Konsistorium, i

hvilket Fagkundskaben repræsenteredes, og overhovedet kunde man ikke

sammenligne de militære Studier med Universitetsstudierne. Veterinærstudiet

var derimod beslægtet med det medicinske, og Indenrigsministeren kunde

ikke forudsættes at have Indsigt i disse Ting. Madvig gav de deputerede Ret,

indrømmede at hans Udtalelser kun var fremsatte for at faa Sagen drøftet,

og han lovede at tale med sin Kollega om Sagen. Men han ønskede rigtignok,

at Philiatrien skulde sende en skriftlig Forestilling ind til begge Ministerier.

Man udarbejdede nu en saadan, men den maatte laves om, for Sagen var

kommet ind i et nyt Spor. Efter en Drøftelse i Statsraadet var det blevet

besluttet at nedsætte en Kommission paa 5 Mand, der skulde undersøge For

holdene og senere afgive Beretning. Dette var højst uheldigt for Philiatrien,

ti blandt Kommissionsmedlemmerne var der kun en, der sikkert delte Sel

skabets Anskuelser og tre var ligesaa sikkert imod dem. Vilde man altsaa

udarbejde en Forestilling, maatte man skrive saa udførligt, at Modstanderne

blev nødt til at komme frem med deres Motiver.

Kort efter blev Sagen taget op af Veterinærerne selv og de militære Dyr

læger rørte ogsaa paa sig, dog mest ved at indgaa til Kommissionen med et

Andragende om, at faa Kaarene og Stillingen forbedret.

Blandt Lægerne var der ingen Tillid til denne Kommission, og da Fenger

paa Generalforsamlingen 25. September 1849 redegjorde for Virksomheden i

Selskabet — der var intet Møde afholdt i et halvt Aar — kunde han meddele,

at der intet Resultat forelaa. Han frygtede for, at det vilde gaa denne Kom

mission som saa mange andre, at Mangelen paa Lyst eller Mod til nøjere at

undersøge de forskellige Forhold omsider maatte føre til at alt vilde blive

i de gamle Folder, men maaske kunde Personalforandringer i Indenrigs

ministeriet bringe Sagen i en bedre Gænge. Adressen var imidlertid bleven

offentliggjort (32).