220 / 290
215
sættes og Arbejdet deles. En halv Snes af de aarlige Sammenkomster skulde
benyttes til Foredrag af Komitéernes Beretninger. Naturligvis vilde der være
Stof nok at arbejde med, men man saa godt at uden litterære Hjælpemidler
vilde det hele kun blive halvgjort Gerning; man tog derfor under Overvejelse
at anskaffe de nyeste Tidsskrifter, men man stillede Sagen i Bero til Komité
erne var dannede, saa at man kunde faa at vide, hvad der ønskedes. Imidlertid
konstituerede Komitéerne sig.
H. B. Hornbech
var Aldersformand i den anato-
misk-fysiologiske Komité,
A. G. Drachmann
i den kirurgiske og
A. A. B. Ahren-
sen
i den medicinske, og snart efter var det hele i Orden. Samtidig vedtog man,
at Selskabet vilde støtte Komitéerne med Penge, naar de behøvede det og
ansøgte derom.
Indførelsen af Komitéerne kom til at falde sammen med at Philiatrien
maatte opgive sit mangeaarige Lokale paa Christiansborg (1854), for fremtidig
at finde Husly i Prindsens Palais, hvor Videnskabernes Selskab flyttede hen.
Det var dog ikke dette, der havde ydet Husrummet, men Overhofmarskallatet,
og hos dette blev det Præses’ Pligt »at foretage det fornødne«. Flytningen med
førte ingen væsentligere Ulemper. Medlemsantallet var nok steget en Del, til 59,
men der var Plads nok. Værre var at Sekretæren sagde sin Plads op. Han
angav, at han ikke havde Tid mere, men den virkelige Grund synes at have
været, at han ikke kunde overskue hvad Arbejde de nye Komitéer vilde
foranledige. Det var i sig selv en ringe Ting, at han vilde gaa af, men den
vakte dog et meget betydeligt Røre. Der blev nemlig pludselig indvarslet til
overordentlig Generalforsamling 19. December 1854 og der skete det mærkelige,
at Præses,
Brion,
protesterede mod Lovligheden, dels fordi det var Sekretæren,
der havde indkaldt til Generalforsamlingen, dels var denne ikke indvarslet
8
Dage i Forvejen som Loven bød. Meningen med Protesten var at forhindre, at
der blev valgt nogen Sekretær paa Mødet. Denne var nemlig lønnet, og disse
Penge var daarligt anvendte nu, hvor Sekretærens Arbejde blev et ganske andet
end tidligere. Desuden vilde Ansættelsen af en lønnet Sekretær være en Hin
dring for en paatænkt Sammensmeltning af Philiatrien og det kgl. medicinske
Selskab, og den vilde han vedblivende arbejde for. Præses sluttede med at ville
hæve Mødet, hvis man ikke fulgte hans Protest. Han ydede iøvrigt Sekretæren
stor Anerkendelse for hans Arbejde.
Det første Sekretæren, Lehmann, gjorde var at bede Formanden vige
Præsidentsædet, hvis han vilde deltage i Diskussionen. Brion vilde dog først
efter en Majoritetsbeslutning, og da denne faldt ud i modsat Retning, blev
han siddende, medens Sekretæren kom med sine Riposter. Han mindede om,
at de trykte Love kunde man ikke holde sig til, Ændringerne var i Tidens
Løb blevne saa mange, at Lovene ikke anvendtes mere. I Stedet var en
almindelig Skik og Vedtægt traadt, og den havde aldrig før vakt nogen Mod
sigelse. Naar Generalforsamlingen var indkaldt af ham som Sekretær, var det
i Henhold til Beslutningen paa det forrige Møde, hvor man havde vedtaget