Previous Page  223 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 223 / 290 Next Page
Page Background

218

stiftedes først 1857 og havde naturligvis i de første Aar ingen synderlig Værdi

som Autoritet, og en og anden Gang kom derfor faglige Sager ind for Philia­

triens Forum. I November 1858 anmeldte saaledes

Ballin

en Forespørgsel om,

hvorvidt Selskabet vilde foretage noget i Anledning af de nyoprettede, udenbys

Distriktslægeembeders Gagering. Sagens Realitet var, at to Distriktslæger

skulde ansættes paa Vester- og Østerbro, men kun med halv Gage, idet der

skulde ske en delvis Omlægning af Distrikterne, efter at Lægen paa Nørrebro

havde erklæret sit Embede for uoverkommeligt. Man havde ladet Patient­

antallet optælle, og da det ikke skønnedes stort, sat Gagen ned, skønt man sam­

tidig havde hævdet, at Antallet af syge snart vilde stige. Paa Mødet i Philiatrien

forelaa der et Brev fra Stadslæge

B. A. Hoppe,

der indsaa at tre Distriktslæger

var nødvendige i Byens ydre Kvarterer, men vidste, at det af økonomiske

Grunde vilde blive vanskeligt at faa dem. Da Patientantallet var over 2000 for

Nørre- og Østerbro, men kun 104 for Vesterbro, havde han foreslaaet at lade

disse sidste tilse for halv Gage af en yngre, særdeles duelig Læge, der boede

derude. Senere skulde Gagen normaliseres, naar Antallet af syge var steget.

Den unge Læge havde erklæret sig villig dertil.

Det lød altsammen meget pænt, men da den yngre Læge, det var L.

H.

Fisker,

gav sin Fremstilling af Sagen, saa den rigtignok anderledes ud. Helt

ung var han heller ikke, da han var midt i Fyrrerne og havde praktiseret en

halv Snes Aar paa Vesterbro. Han havde en Gang i Sommertiden mødt Prof.

Hoppe paa Gaden og denne havde fortalt ham, at der skulde konstitueres en

Fattiglæge i Kvarteret, dog kun for en kortere Tid og paa halv Gage, og han

spurgte om Fisker havde Lyst til Stillingen. Svaret var ja og der taltes ikke

mere derom, før de en Gang langt senere havde truffet hinanden, men da

trak Fisker sit Tilsagn tilbage, uden at Hoppe havde taget videre Notits deraf.

Han havde saa skrevet til Hoppe, at Løftet ikke kunde være bindende, da det

var sket i en privat Samtale og han maatte stille følgende Betingelser for dets

Opfyldelse: 1. at Besættelsen skete fra Dato til Dato; 2. hvis Patientantallet i

den Tid steg til Minimum af noget andet Distrikts, da straks at ansættes med

fuld Gage og 3. i saa Tilfælde at faa hele Gagen for den forløbne Tid godtgjort

under en eller anden Form. Herpaa havde han intet Svar faaet, men ved Kon-

ferentsraad Bangs Jubilæum havde Hoppe sagt ham, at Brevet »var gaaet til

den feile« og at Embedet vilde blive opslaaet vakant. Kort efter var det imid­

lertid blevet tilbudt

E. Hansen og

saa havde Vesterbros Læger holdt Møde og

vedtaget, at ingen vilde lade sig ansætte under en Løn af 300 Rbdlr., altsaa

den normale. Kun én havde erklæret at ville modtage det, selv om Lønnen

kun var paa 50 Rbdlr. Det viste sig imidlertid, at selv Fiskers Beretning kunde

underkastes Kritik og Sagen blev saa overgivet til

Ballin, Hassing

og

Briin-

niche,

at de kunde undersøge den, og de afgav i det næste Møde en ualmindelig

skarp Erklæring, der udtalte sin Misbilligelse af, at Kommunalbestyrelsen

vilde lønne nyoprettede Embeder med en Sum, der i ingen Henseende