217 / 290
212
Krigsaarene blev et Vendepunkt for Philiatrien. Interessen for Forhånd-
lingerne, der længe havde været i Aftagende, svandt næsten helt. Møderne
indskrænkedes, halve Aar ad Gangen holdtes der ingen og ordinært mødtes
man fra 1850 kun hver 14. Dag. Værst var dog, at man ikke mere kunde opret
holde den intense Virksomhed over for Offentligheden. De udadgaaende Skridt
var kun faa og smaa efter at det kgl. medicinske Selskab ogsaa havde søgt
at gøre sin Indflydelse gældende i offentlige Sager ved Hjælp af sine Komitéer.
Medlemsantallet, der havde været godt oppe over 50, gik ned til nogle og
tredive og Kontingentet blev kun opkrævet en Gang imellem. Alt var i Forfald
og den uheldige Tilstand blev med al ønskelig Tydelighed fremstillet af
Præses,
Ballin,
paa Generalforsamlingen 25. Marts 1851. Kun et Lyspunkt
var der, at man havde en Formue paa 600 Rbdlr. i Obligationer og 51 Rbdlr.
i Kassen. Der forelaa nogle Forslag af Brandes til Diskussion, alle drejende
sig om en Reform af Selskabets Virksomhed. Desuden havde Præses lige
berørt den Tanke, om man ikke skulde søge en Sammenslutning med det
medicinske Selskab, nu da Opgaverne var ved at falde sammen og blive
fælles. Brandes foreslog, at Præses i Slutningen af hvert Møde skulde frem
sætte visse Emner, der skulde diskuteres i det næste, at Diskussionen skulde
gaa forud for Oplæsningen af Afhandlinger og Demonstration af Præparater,
at Møderne skulde holdes i de Uger, hvor Medicinsk Selskab ikke holdt Møde,
altsaa hver 14. Dag og endelig at Diskussionerne skulde indrykkes i Ugeskrift
for Læger. Det var Forslag efter bedste Mønster. De tvungne Diskussioner
havde været benyttede i Polyteknisk Selskab, og i Naturhistorisk Forening,
der havde ført en temmelig sølle Tilværelse, var der kommet stort Liv efter
at de var indførte. Formen var endelig nogenlunde den samme, som anvendtes
i Medicinsk Selskab. Men Philiatrien var ikke meget lysten efter denne Re
form, mest fordi den syntes at indeholde en Tvangsforanstaltning, der ikke var
velset et Sted, hvor det frie Ord altid havde lydt. Men man gik dog med til den,
oven i Købet med den Foranstaltning ogsaa at avertere Emnerne i de offentlige
Blade, idet man dog bestemt fastslog, at de sædvanlige Forhandlingsgenstande
ildke skulde være udelukkede paa Møderne. Det første tvungne Diskussions
emne blev
Peritonitis pnerperalis,
Aktualitetens Fane var endnu ikke sænket.
Ved Efteraarsgeneralforsamlingen var der idel Glæde. Reformen havde virket
som den skulde — trods al Tvivl — det gamle, fornøjelige og nyttige
Foreningsliv var vendt tilbage, og i Marts 1852 var man naaet til det gamle
Antal Medlemmer. Da man nu havde Vind i Sejlene vedtog man, at Med
lemmer kunde optages ved simpel Majoritetsafstemning efter at have været
proponerede i det foregaaende Møde.
Nu havde Kliniken og den patologiske Anatomi igen tilbageerobret deres
Førerstilling og om udadgaaende Skridt blev der ikke Tale, de var nu kommet