Previous Page  213 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 213 / 290 Next Page
Page Background

208

over Tredjemand, der ikke anede noget ondt. Brion gav sig til at angribe

Redaktionskomitéen og i Særdeleshed Sekretæren,

Lehmann,

der gav sum­

mariske Referater af Diskussionerne i Stedet for at nedskrive nøjagtigt hvad

der blev sagt, hvad der navnlig i Apotekersagen, hvor Meningerne havde

været saa delte, vilde have haft den største Betydning. Sekretæren var straks

villig til at gaa af og han indsendte et Indlæg — det var 10 Foliosider stort —

om hvorledes Referaterne kom i Stand, naar Diskussionen førtes som i

Philiatrien O: alle paa en Gang i Munden paa hinanden og kun yderst

sjældent under parlamentariske Former. Han var stadig villig til at gaa af,

men nu vilde han have en Majoritetsbeslutning at rette sig efter, havde han

vidst, at man var utilfreds med ham, havde et Vink fra en Ven været til­

strækkeligt til at faa ham til at gaa. Præses fandt dog, at nu havde der været

Vrøvl nok, var der nogen, der vilde sige noget yderligere, kunde de

komm e

frem med det paa Generalforsamlingen. Nogen Afstemning vilde der

ikke blive holdt og Sekretæren skulde rolig fortsætte. Dermed døde

Sagen hen, og Striden mod Sekretæren kom aldrig frem i de trykte For­

handlinger.

Hidtil havde Philiatrien saa godt som ikke beskæftiget sig med det

militære Lægevæsen, men den fik Lejlighed dertil, da Underlæge

H. C. E.

Schmiegelow

indsendte et Arbejde

om den danske Landmilitæretats Læge­

forhold

og bad om Hjælp til at faa det udgivet. Som sædvanlig nedsatte

man et Udvalg

(Fenger, Bendz, Djørup)

til at bedømme den, men Fenger

gjorde opmærksom paa, at der burde være en Militærlæge med og saa ud­

videde man Komitéen med Underlæge

Gradmann

og Dr.

Hassing.

Bedøm­

melsen faldt 14. December 1847 og viste, at man havde delt sig i en Majoritet

og en Minoritet, af hvilke den første androg om, at der maatte blive udsat en

Præmieopgave

om Lægeforholdene i den danske Armé, saaledes som disse

havde ordnet sig ved og efter Reformen i 1842 og paa den danske Flaade

med Drøftelse af de Mangler, der maatte findes

samt Forslag til disses

Afhjælpning.

Dette vedtoges og Præmien blev 200 Rbdlr. Opgaven blev dog

aldrig besvaret, og Krigen forhindrede at den blev udsat igen, især fordi

Hærvæsenet befandt sig i en Overgangsperiode, da Krigen var endt.

Det var en Skuffelse, men en større led man paa Spørgsmaalet om

Fødselsstiftelsen. Som det vil erindres havde Philiatrien udarbejdet en Be­

tænkning og tilstillet Sundhedskollegiet den, og Majoriteten i dette havde

delt Selskabets Anskuelser. Senere havde Minoriteten ogsaa sluttet sig til og

selv

Levy

havde ændret sine Anskuelser i Overensstemmelse med hvad Kolle­

giet, Philiatrien og den medicinske Presse mente. Kun Professorerne Bang og

Withusen havde stridt imod og de havde været for mægtige, Kancelliet havde

fulgt dem og alle Anstrængelserne havde derfor været forgæves.

Det var ikke blide Ord, der faldt, og ved samme Lejlighed ankedes der

over, at Fødselsstiftelsens Direktører ikke overholdt det af dem selv opstillede