211 / 290
14. April 1846 et Angreb paa Livsforsikringsanstaltens Læge
Hornemann,
idet
han ønskede at man skulde diskutere, i hvilket Forhold Lægerne kom til
Hornemann, naar de udstedte Attester til Anstalten, og i hvilket Forhold
denne stod til sin Læge. Det havde nemlig vist sig, at denne ikke alene
traf Afgørelse i de tvivlsomme Tilfælde, men tillige øvede Kritik over
de i Helbredsattesterne anførte Data, hvad der formentlig var ganske
uberettiget.
Philiatriens Forhandlinger bringer kun en Note om denne Sag, som dog
refereres udførligt i Forhandlingsprotokollen. Hornemann oplyste paa et af
de følgende Møder, at da Livsforsikringsanstalten var bleven stiftet, havde
man fulgt Mønstrene fra Udlandet, navnlig fra Gotha, der var det nyeste.
Denne Anstalts Helbredsattest havde man sendt til Sundhedskollegiet til
Bedømmelse. Dette havde imidlertid svaret, at det ikke saa meget kom an
paa Formularens Ordlyd, som paa Lægernes Samvittighedsfuldhed, og
desuden havde Kollegiet ment, at hver enkelt Ansøger skulde fremstille sig
for Anstaltens Læge. Derefter havde Hornemann givet Udkastet til en Attest
formular som Trier og Fenger havde gennemset og denne var bleven
autoriseret til Brug samtidig med at Bestyrelsen havde vedtaget den Forret
ningsgang, at de af de private Læger udfyldte Attester skulde tilstilles Horne
mann, som saa skulde angive for Bestyrelsen om Vedkommende var
kvalificeret til Optagelse eller ej. Det fremgik heraf, at H. kun var Bestyrelsens
Konsulent. De enkelte Tilfælde, man stredes om, skal ikke refereres her, men
efter Djørups Oplysninger, skete der det, at Ansøgerne, der mødte med
udfyldte Attester, blev vist ind til Hornemann og der undersøgt igen. Dette
var en Kritik, som ingen vilde finde sig i, og dette maatte ændres. Efter
Fremstillingen synes det nok, at Hornemann er faret lidt egenmægtigt frem.
Striden blev til Tider ret personlig, men man enedes dog om, at de udfyldte
Attester fremtidig skulde sendes til Kontoret, derfra til Anstaltens Læge, som
saa i tvivlsomme Tilfælde skulde konferere med den udstedende Læge, inden
han gjorde Indberetning til Kontoret.
De mange udadgaaende Skridt, som Selskabet havde foretaget havde
fuldstændig bragt Kritiken af Næsten til at forstumme, og det paatænktes
at lade den Side af Virksomheden gaa ind. Tiden og Medlemmerne var begge
løbet fra Selskabet og der lystes gentagne Gange efter en Lovrevision, uden
at dog nogen saadan gennemførtes. Der var i Virkeligheden ikke ret meget,
som ikke holdt Stik mere. Bestemmelsen om Professorerne var forlængst gaaet
i Glemmebogen. Generalforsamlingernes Karakter var ændret, og for flere Aar
siden havde man bestemt, at Læger, der vilde optages, skulde proponeres
i et Møde for eventuelt at optages i det næste. Forslag til Generalforsam
lingerne skulde ogsaa anmeldes forud. Men stadig var man ikke naaet saa
vidt, at Selskabets Kvartaler stemmede overens med Almanakens. Dette
bragtes i Orden i April 1847 samtidig med at man udvidede Selskabets