206 / 290
201
Hæren i 1843. Der var i alt revaccineret 7082 (3432 flere end i 1842), af disse
fik 3303 ægte Pustler, 1804 uægte og hos 1975 var der ingen Virkning. Ind
podningen blev gentaget hos 1634 og viste sig virksom hos 587, uvirksom hos
1046. Barselfeberen var ogsaa jævnlig paa Tale, dog mere ud fra kliniske
Synspunkter end fra ætiologiske.
For første Gang hører man i 1844 Klager over at Medlemmerne ikke
mere viste den gamle Interesse for Selskabet og at denne Mangel ogsaa gik
ud over Demonstrationerne. Før havde man kun svigtet, naar Vejret havde
været saa frygteligt, at Gaderne var ufarbare, ved Kongens Død og da en stor
Del af Medlemmerne var paa Rejse til Naturforskermøderne. En enkelt Gang
havde Tjeneren glemt at lukke op og Mødet maatte aflyses.
En ganske særlig Ære blev Selskabet til Del, da det i 1844 fik tilstillet et
Udkast til Lov om Medicinalvæsenet i Norge
med Anmodning om at kritisere
det og eventuelt forbedre det. Udvalget, der skulde tage sig af Sagen, kom
til at bestaa af
Djørup, Hoppe
og
Mansa,
og det blev overladt dem at udtale
sig om enkelte Dele af Udkastet eller om det hele og de maatte gærne søge
Hjælp udenfor Philiatriens Medlemskreds. Der var imidlertid kun yderst lidt
at ændre, Beretningen afgaves 3. September og snart efter indløb følgende
Takskrivelse fra Norges Medicinalkommission:
Fra Hr. Regimentschirurgen har Commissionen modtaget den af en i
Philiatrien nedsat Committé forfattede Bedømmelse af det Udkast til Lov
om Medicinalvæsenet i Norge som Commissionen udarbejdede. For dette
smigrende Beviis paa Opmærksomhed tillader Commissionen sig herved
at bede Dem aflægge Selskabet sin forbindtligste Tak, idet den derhos
kan forsikkre, at de meddelte Bemærkninger for den have saa meget
større Værdi, som de ere forfattede af Mænd, der nøje kjende Danmarks
Medicinal-Væsen, der har saa megen Liighed med Norges, og derhos
ere billigede af et Selskab, der blandt sine ivrige Medlemmer tæller mange
sagkyndige Dommere. Bemærkningerne ville blive behørigen benyttede
ved den forestaaende nye Gjennemgaaelse af Udkastet.
Christiania, d. 27. Sept. 1844.
Holst.
Ad. Motzfeldt.
Hr. Overlæge, Regimentschirurg S. E. Larsen.
Da Medicinallov for Norge udkom, viste det sig, at man havde rettet sig
efter de fleste kritiske Bemærkninger og taget dem til Følge. De Steder, hvor
det ikke var sket, havde man angivet Grundene dertil.
Med Prisopgaven om de sindssyges Forplejning (se S. 194) var man kom
met med i en den Gang moderne Bevægelse. Daaresagen var rejst, og den
bragtes i 1844 frem, dels i den nørrejyske Stænderforsamling, dels i Roskilde,
men de Forslag, der stilledes, ændredes, saa at Tanken om en ny Anstalt i
&ØDESHAVKS
JtOKETJHEEIBLIGTEKEB