202 / 290
197
Betingelserne for Prisæskningen var de sædvanlige, og da Fristen udløb
1. Januar 1843 var der indsendt en Afhandling, der bar Mottoet:
Fiirsorge
fur zweckmåssige Irrenanstalten ist zur allgemeinen Ehren und Gewissens-
Sache der europåischen Regierungen geworden.
Præses,
Hornemann,
foreslog
at man skulde vælge en Bedømmelseskomité paa 3 Medlemmer, men
Ballin
mente, at det var bedst ogsaa at tage Hensyn til Læger udenfor Selskabet, da
der neppe var nogen — med Undtagelse af en enkelt — der havde nogen
detailleret Kundskab til denne »Quæstion«. Andre Selskaber, f. Eks. Trykke-
frihedsselskabet, bar sig saadan ad. Dette forkastedes imidlertid, da Præses
mente, at Komitéen kunde søge alle de Oplysninger den ønskede, hvor den
vilde. Valgte blev saa
Hoppe, Fenger
og
Djørup
og paa den aarlige General
forsamling, 25. April 1843, aflagde de Rapport og tilkendte Forfatteren 100
Rbdlr., altsaa kun en Tredjedel af Præmien, som skulde udbetales ham, naar
Bogen forelaa trykt.
Den, der havde besvaret Opgaven var
J. R. Hiibertz,
der havde omredigeret
et Skrift om Daarevæsenet i Danmark, som han i August 1842 havde tilstillet
Kongen. Naar Komitéen ikke var tilfreds med Arbejdet skyldtes det, at
Hiibertz næsten ikke havde nævnt den private Forplejning af de sindssyge,
og at hans Beregninger, hvad enten de angik Pladsantallet eller Bekostningen,
var overmaade løse og unøjagtige. At Komitéens Dom har været for haard, er
der ingen Tvivl om. Hiibertz’ Optælling af de sindssyge og hans Undersøgelser
af Anstalterne i Ind- og Udland var saa stort et Arbejde, at det burde have
været paaskønnet, og da Afhandlingen blev udgivet 1843 med Titel
Om Daare-
væsenets Indretning i Danmark
indeholdt den en meget skrap Antikritik rettet
mod Bedømmelseskomitéen (20).
Selskabet voksede trods al Misstemning stærkt. Paa Generalforsamlingen
26. April 1842 kunde det meddeles, at man nu var 41 Medlemmer og at det
videnskabelige Liv indenfor Selskabet var uforandret meget stort. Men sam
tidig rejste
Hornemann
det Spørgsmaal om man ikke skulde søge i endnu
højere Grad at faa Lægestanden i Tale ved hver Uge at offentliggøre For
handlingerne, f. Eks. i Form af et særligt Følgeblad til Ugeskrift for Læger.
Med den Ændring, at det skulde ske hver Maaned, blev Forslaget vedtaget,
og man udnævnte en Redaktionskomité, Præses, Sekretæren og et Medlem,
til at varetage det fornødne. Det vedtoges dog, at et Medlem havde Ret til at
forbyde Offentliggørelsen af det, han havde skrevet. Sagen blev forelagt Uge
skriftet, der var villigt, men forbeholdt sig at sende en Regning, hvis
Omfanget blev for stort. Redaktionskomitéen valgtes derefter paa General
forsamlingen (hvor Lovene revideredes) og kom til at bestaa af Præses,
Kayser, Fenger
og
Ahrensen.
Udenfor Dagsordenen stillede
Ravn
Forslag om at Philiatrien skulde
oprette et patologisk-anatomisk Museum ved et af Hospitalerne, hvilket han
mente kunde gøres for ca. 100 Rbdlr. aarligt. Selskabet stillede imidlertid