Previous Page  200 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 290 Next Page
Page Background

195

indrykket i det næste Nummer og at Otto samtidig vilde tilbagekalde sine

Udtalelser.

Dette skete imidlertid ikke. Otto svarede, at Skrivelsen nok skulde blive

optaget*), men han vilde ikke tilbagekalde noget. Han havde aldrig tillagt

Selskabet anden Virksomhed end videnskabelig, og han havde kun paastaaet,

at de unge havde for megen Lyst til at kritisere og at være i Opposition. Det

kunde der ikke være noget graverende i, og endelig var et Korrekturark af

Artiklen gaaet igennem Hænderne paa et af Selskabets egne Medlemmer, og

dette skulde nok have gjort opmærksom paa, hvis der forelaa en Fejltagelse

eller Ubillighed. Dette kaldte Prof.

Hoppe

frem, som den, der havde læst

Korrekturen, og han erklærede, at han, paa Grund af tidligere Dissentser, for­

længst havde ophørt at rette noget i eller eller gøre Bemærkninger til det,

der skulde trykkes, naar han ikke blev opfordret dertil, og det var han ikke

blevet. — Selskabet fandt forøvrigt Ottos Erklæring tilfredsstillende og slut­

tede Sagen. Otto fandt ingen Støtte hos Medlemmerne, af hvilke mange maa

have vidst, at Punkt 4 i Præses Skrivelse var urigtigt og det foregaaende Punkt

3 i høj Grad angribeligt. Hvorledes er det da forklarligt, at Fenger svarede

saaledes? Da man vel ikke tør gaa ud fra, at han ikke har været i god Tro,

maa man antage, at han ikke har kendt Lovene, som paa hans Tid kun forelaa

trykt i den oprindelige Form, og ved at se efter i Forhandlingsprotokollen

har han da dannet sig den Anskuelse som han fremsætter, thi Diskussionen

om Næstens Forhold er kun yderst sjældent meddelt i Protokollerne Nr. 2

og 3, og kun i Tilfælde, hvor der kunde ligge noget reelt bag, som f. Eks.

uregelmæssige Ansættelser og lignende. Vil man have at vide, hvad der snak­

kedes om i Krogene maa man søge andet Steds hen (19), og der ser man

talrige Meddelelser af omhandlede Art, ja saa hyppige, at M.

Salomonsen

i

sin Udskrift af Philiatriens Forhandlinger opretholder en særlig Kolonne for

»Lægeforhold og Personalia«, fra hvilken en Del af det tidligere meddelte

stammer.

Hvis man nu vilde tro, at Philiatrien i

særlig

Grad beskæftigede sig

med Skæven i Broderens Øje, tager man fejl. Hovedindholdet af Aftenens

Program var Demonstrationer og Kasuistik. Enhver fortalte, hvad han havde

set og oplevet, og mange Gange naaede Antallet af Demonstrationer op over

200 i en Sæson. Og alt forevistes med den største Grundighed og kritiseredes

af Komitéerne. Det Arbejde, der blev gjort i denne Henseende har været af

den allerstørste Værdi og af et meget betydeligt Omfang. Det ser man af de

særdeles fyldige Referater i Protokollen, Beretninger, der sikkert vilde blive

inddragne i den moderne Forskning, hvis en eller anden vilde paatage sig

det Kæmpearbejde at registrere dem. Kun en eneste Gang synes Diskussionen

at være forstummet, det er, da et Medlem, efter mange andre Demonstrationer,

rykker frem med et helt Menageri af Misfostre, Dyr og Fugle med flere

*) Bibi. for Læger, 1842, p. 256 ff.

13

*