200
forsamlingen var den væsentligste, og paa den afgjordes de Sager, der betød
noget for Selskabets indre Liv. De tre andre var mere blevet Ventiler, der
kunde benyttes, hvis noget særligt var paa Færde. Iøvrigt aflagde man paa
dem kun af og til Referat over de 3 Maaneders Begivenheder, men
foretog Valg af Embedsmændene. Det var ogsaa paa den aarlige
Generalforsamling, at Spørgsmaalet om en fast lønnet Sekretær rejstes,
idet Medlemmerne var utilfredse over Referaterne af Diskussionerne i
Ugeskriftet. Præses,
Djørup,
mente rigtignok, at naar disse var mangel
fulde var det ikke Sekretærens Skyld, men Medlemmernes, da de
benyttede en mindre parlamentarisk Form. Det fremgik af Forhandlingerne,
at et meget betydeligt Arbejde var lagt paa Sekretærens Skuldre, og at han
ikke kunde gøre sit Arbejde bedre, saalænge Medlemmerne førte Familie
passiar i Stedet for at diskutere, og det blev da ogsaa vedtaget at oprette en
saadan fast Stilling. Vanskelighederne med Honoraret var der ogsaa; 50 Rigs
daler var foreslaaet, men han skulde jo nødig have det samme som Budet,
og 100 Rbdlr. havde man knap Raad til at sætte sig for. Denne sidste Sum
blev dog fastslaaet. Der nedsattes samtidig et Udvalg
(Ahrensen, Djørup
og
Hornemann),
der skulde udarbejde Sekretærens Instruks. Denne fremlagdes
i Maj 1843 og indeholdt den Mærkelighed, at Sekretæren kunde vælges udenfor
Medlemskredsen og kunde opsiges med en Maaneds Varsel.
I Maj 1843 udsattes der atter Prisopgaver, og man havde ikke mindre end
5 at vælge imellem. En, der fordrede Oplysninger »om de Forandringer, som
Dag og Nat frembringe i Sygdomme, især med Hensyn til de elektriske og
magnetiske Indflydelser,« blev straks kasseret og man valgte to, der var
mindre mærkelige. Den ene var »en paa egne Undersøgelser støttet Udvikling
af et vist selvvalgt Lægemiddels pharmakodynamiske Virkning, den anden
lød: hvilke Forandringer har Typhus undergaaet fra den Tid, da den første
Gang optraadte epidemisk indtil vore Dage? Den første Opgave var et-aarig,
den anden to-aarig og Præmierne var 150 og 300 Rbdlr. —
Aarene omkring 1840 blev i en Henseende mærkelige, idet de patologisk
anatomiske Demonstrationer tog saa paafaldende af, at Præses,
Hoppe,
i
Januar 1844 maatte udtrykke sin Beklagelse over deres Faatallighed. Nogen
Grund hertil angives ikke, men Forhandlingsprotokollen viser, at det der
optog Interessen var de epidemiske Sygdomme. Der var snart ikke; den
Infektionssygdom, der ikke grasserede, og mange Tilfælde af Erysipelas
ambulans, Typhus, Mæslinger og Scarlatina blev omtalt. Væsentligst var
alligevel Kopperne, som naaede en ikke helt ringe Udbredelse og de kliniske
Meddelelser om denne Sygdom forefindes i meget stort Tal. Revaccinationen
er ogsaa stadig paa Tale, nogen Tvivl var overalt til Stede om dens Nytte,
men den benyttedes i udstrakt Grad, skønt Tilliden til Vaccinationen var i
Aftagende blandt Publikum som en Reaktion efter de store Forventninger,
man havde haft.
Muller
gav saaledes en Oversigt over Revaccinationen i